“Ingenmandsland” af Linette Harpsøe

ingenmandsland

Originaltitel: Ingenmandsland
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Exilium
Genre: Science fiktion

Sider: 410
Forlag: DreamLitt
Udgivelsesdato: 4. september 2018
DUO stjerner III

 

 

 

 

Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om Linette Harpsøe her og serien ‘Exilium’ her)

Så kom afslutningen på ’Exilium’ trilogien, og den var ligeså hæsblæsende som de andre bøger!

streg

Resumé

Fry har holdt noget hemmeligt for hendes venner. Hun ved, at Danmark stadig findes på den anden side af de massive mure. I tre måneder har hun holdt det hemmeligt, og da hun endelig fortæller dem sandheden, vil de gøre alt for at krydse Ingenmandsland, hvor sneglene stadig hersker og forsøger at komme igennem glasmuren til Glasbyen, hvor de skjuler sig. Organisationens blodhunde forsøger stadig at rense den isolerede by for sneglehviskerne og tiden er ved at løbe ud for Fry og hendes venner, hvis de skal nå ud til Danmark.

streg

Anmeldelse

Her efter at have læst ’Exilium’ trilogien færdig, har jeg bare lyst til at begynde forfra på den. Slutningen er ligeså hæsblæsende som de andre i serien, og jeg er vild med det tempo og det univers, vi er i. Jeg synes virkelig det er spændende, og jeg slugte bogen på kort tid, da jeg slet ikke kunne slippe den igen. Forsiden på ’Ingenmandsland’ er også utrolig flot og passer så fint sammen med de andre. Jeg er vild med dem!

Fry er blevet til en avatar, og det var jeg ret fascineret af. Vi skifter mellem at følge Fry, Dingo og Annika, og det betød, at man hele tiden befandt sig der, hvor der skete noget. Derfor synes jeg også, at tempoet var rigtig højt, og det fik historien til at være spændende hele tiden, fordi vi befandt os i orkanens øje konstant.

Jeg synes universet er utrolig originalt og noget, jeg aldrig er stødt på. Det er lidt vildt at forestille sig, at der findes de her enorme snegle, som spiser mennesker, men jeg har altid selv syntes, at snegle var ret ulækre. Jeg tager nogle gange mig selv i at rynke på næsen, hvis jeg ser mange på det samme sted, så jeg kan sagtens sætte mig i den skræk personerne i bogen har for dem. Især når de risikerer at blive spist.

Karaktererne er også fyldt med personlighed og charme, og det var meget let at holde af de hver især. Derfor er det også lidt mærkeligt at sige farvel til dem nu. Men jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre slutning på et så gennemført univers, som jeg fik med ’Ingenmandsland’.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code