”Insania” af Birgitte Lorentzen

Insania

Titel: Insania
Serie: Cykose-trilogien
Genre: Ungdomsbog
Forfatter: Birgitte Lorentzen
Udkom: 13. juni 2014
Sider: 336
Forlag: BookBooks

DUO stjerner III

 

 

 

 

”Insania” er den nervepirrende fortsætter til ”Cykose”, og lige som sin forgænger er den umulig at lægge fra sig.

streg

Resumé

Efter den ret kaotiske start på Lulu og Mads’ forhold har de to svært ved at holde deres forhold ved lige, og Lulu er knust over, at Mads måske har fundet en anden – for hvad skal hun så i den lange sommerferie, hun har foran sig?

Heldigvis har hendes onkel brug for en hjælpende hånd på hans restaurant på øen Burano i Italien, så Lulu kan få det hele på afstand. Men egentlig har hun slet ikke lyst til at forlade Danmark og komme så langt hjemmefra (og fra Mads).

Tæt ved Burano ligger øen Poveglia, som eftersigende er verdens mest hjemsøgte ø, hvor utallige pestofre hjemsøger. Lulu har lovet Mads aldrig nogensinde at snakke om overnaturlige ting igen – men måske er der alligevel noget ved alle de rygter om øen, der er sande. Men Lulu kender ingen anden, der kan hjælpe hende, end Mads.

streg

Anmeldelse

Efter at have læst ”Cykose” kunne det ikke gå hurtigt nok, med at komme i gang med ”Insania”. Da jeg læste de første sider var jeg skrupforvirret – jeg måtte på nettet for at tjekke, om jeg ved en fejl var kommet til at samle den tredje bog op, men nej den var god nok.

Der er nemlig et spring i tiden mellem ”Cykose” og ”Insania”, og det havde jeg ikke lige forudset. I ”Insania” har Lulu og Mads nemlig været kærester, og selvom det ligger i kortene i ”Cykose”, bliver det altså først rigtigt udfriet i tidsrummet mellem de to bøger.

Da den første forvirring havde lagt sig kunne jeg derimod virkelig investere mig i handlingen, og hold da op intensiteten er steget en hel del siden ”Cykose!”

Jeg har aldrig oplevet, at en bog gav mig kuldegysninger af frygt og gjorde, at jeg ikke kunne sove om natten ved frygten for, at et af ofrene fra Poveglia skulle manifestere sig. Men ”Insania” fik mig flere gange til bogstaveligt at gyse – og på en måde er det endnu mere uhyggeligt at læse en gyserbog end at se en gyserfilm, for selvom man kan få lyst til det, kan man jo ikke bare lukke øjnene.

Der er dog én ting, der irriterede mig lidt. Jeg havde samme problem i ”Cykose”, men jeg synes, det blev mere udtalt i ”Insania”. Når personerne fører en samtale siger de meget ofte hinandens navne. Det er måske lidt svært at forklare, men det bliver en lidt akavet samtale af læse, når sætningerne lyder alla ”Hvad synes du, Lulu?”, ”Jeg ved det ikke, Mads”, ”Okay, Lulu”.
For mig virkede det bare lidt unaturligt, at det skulle være nødvendigt at sige navnet efter hver enkel sætning.

Jeg nød virkelig at læse ”Insania”. Den spændingsprægede handling gjorde, at jeg fløj igennem den på omtrent et døgn – den var simpelthen umulig at lægge ned.

Hvis du har læst ”Cykose” og elsket den, vil jeg helt klart anbefale, at du også får anskaffet dig ”Insania” – men det er måske ikke én, du skal læse, når du er alene hjemme sent om aftenen.

streg

Sofie DUOSkrevet af Sofie Peschardt


1 thought on “”Insania” af Birgitte Lorentzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code