“Instant family” på Blu-ray

instant family

Original titel: Instant family
Genre: Komedie
Skuespillere: Isabela Moner, Mark Wahlberg og Rose Byrne
Spilletid: 1 time og 58 minutter
Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 18. juli 2019

duo 4½

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

En film som viser den mere barske side af adoption, men som stadig er hyggelig og sjov at se. .
streg

Resumé

Pete og Ellie Wagner ønsker sig brændende at få børn, da deres ægteskab føles tomt. De vælger at tage ud og besøge et børnehjem, hvor de to hjælpere Sharon og Karen, leder dem videre på deres næste skridt til at adoptere et barn. De bliver bragt til en samling, hvor de har mulighed for at møde nogle af de børn, de er interesserede i at adoptere. Det sidste Ellie ønsker er at adoptere en teenager, men hun bliver overtalt, da hun finder ud af, at der ikke er nogle, der ønsker at adoptere dem. Men det viser sig at være lidt mere udfordrende, end de havde forventet.

streg

Anmeldelse

Jeg så ’Instant family’ første gang i biografen og havde bare forestillet mig, at jeg nu skulle se en hyggelig og sjov komedie. Det er filmen også, det er der ikke nogen tvivl om, men der er også dybere lag i filmen, hvilket jeg kun syntes var godt! Filmen viser nemlig også den lidt mere barske side af adoption, for de børn som ender i systemet.

Det var lidt bizart, at forældre bare tog afsted til det her form for marked, som det godt kan beskrives som om, da det er et område, hvor de børn man kan adoptere befinder sig. Her får forældrene mulighed for at se, om der er en god kontakt mellem dem og barnet, inden de siger ja til at være plejeforældre. Det blev lidt en konkurrence mellem forældrene at finde det sødeste barn, og jeg kunne ikke helt forlige mig med, at det var sådan at det blev gjort.

Pete og Ellie ender dog med at adoptere en teenager, da de nok i første omgang får medlidenhed med hende, men hvad de ikke havde regnet med, var at hun havde to søskende, og det virker forkert for dem kun at have den ene hos dem. De får derfor et noget større job, end de havde forventet. Samtidig kæmper de også lidt med, at børnenes mor en dag kan komme og få dem tilbage, hvilket ikke gør situationen lettere.

Jeg kunne virkelig godt lide historien i ’Instant family’ og blev ret berørt af det, som børnene må gå igennem. Det ser også ud som om, at filmen er baseret på en autentisk historie, og det gør bare noget andet ved mig, hvis en film er baseret på noget virkeligt. Jeg synes, den indeholdte en virkelig god historie med mange lag, humor og både det gode og svære med adoption, som blev vist på en rigtig fin måde. Den kan helt sikkert anbefales, især hvis man selv går i de tanker med adoption eller vil se en familiefilm med et lidt tungere emne.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code