“Iron Man 3”

Titel: Iron Man 3
Instruktører: Shane Black
Skuespillere: Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Ben Kingsley, Guy Pearce, Don Cheadle, Rebecca Hall, Jon Favreau
Genre: Action, Adventure
Spilletid: 2 timer og 10 minutter
Copyright: Disney Pictures
DUO 6 stjerner

 

 


Hvis man kunne lide de to første Iron Man film, vil man i den grad også kunne lide ”Iron man 3”, som efter min mening, er den bedste til dato.

streg

Resumé

Tony Stark har det perfekte liv. Han har endelig fundet kærligheden, nemlig hans tidligere assistent Pepper Pots. Han er rig, og lever et luksusliv. Og sidst men ikke mindst er han Iron Man. Desværre er alt ikke som det skal være. Tony lider af mareridt efter ham og resten af The Avengers måtte kæmpe mod Loke og hans aliens i New York. Nu frygter Tony, hele tiden for sine nærmestes liv, og han har god grund til at være bekymret, da han kommer til at lægge sig ud med en ny fjende – nemlig The Mandarin, som viser sig at være Tonys største fjende til dato.

streg

Anmeldelse

Som en stor Marvel fan, kunne jeg slet ikke vente med at se Iron Man 3. Jeg elskede de to første film, som både er sjove og spændende på en gang. Derfor havde jeg meget store forventninger til filmen.

Filmen starter med et flashback, som forgår før 1’eren, og er med til at skabe lidt spænding, og til at få en til at tænke. Da filmen så spoler hen til nutiden, ser man Tony nede i hans kælder hvor han er i gang med at arbejde på sine Iron Man dragter. Man var ikke engang 10 minutter inde i filmen, før jeg var flad af grin. Ligesom de første film, er der en genial humor i Iron Man 3, og jeg begyndte op til flere gange at græde af grin.
Der er dog nogle passende mellemrum, mellem det sjove og det seriøse og spændende i filmen, men alle som har set de første to Iron Man film, ved at Tony Stark hver et øjeblik kan komme med en genial og sjov kommentar!
Det sjove i filmen fylder utrolig meget, men det er kun med til at gøre filmen til en af de mest fantastiske film jeg længe har set. Det er så godt lavet, og bliver på ingen måde for meget.

Der er sket nogle terrorhandlinger rundt omkring i USA men det mærkelige er, at der ikke er nogle rester efter bomber nogle af stederne. Tony tilbyder sin hjælp til sin ven Rhodey, som dog afslår. Alligevel kommer Tony til at lægge sig ud The Mandarin, som står bag handlingerne, men det skulle han aldrig have gjort. The Mandarin ved nemlig hvordan han skal ramme Tony, og det skal vise sig at blive Tonys største kamp til dato.
Det var utrolig spændende at følge Tonys kamp mod The Mandarin, og der kommer nogle spændende twist gennem filmen, som ændrer det hele fuldkommen. Jeg sad i hvert fald limet til skærmen hele vejen i gennem!

Robert Downey Jr. gør et fantastisk stykke arbejde i ”Iron Man 3” og jeg håber virkelig at se ham i flere Iron Man film fremover!

Hvis man kunne lide de to første Iron Man film, vil man i den grad også kunne lide ”Iron man 3”, som efter min mening, er den bedste til dato. Jeg vil dog gøre opmærksom på at det vil være bedst hvis man har set ”The Avengers” inden, da Tonys mareridt og angst, nemlig stammer fra det der skete i den film. Men så kan det godt begynde at blive en smule forvirrende, da man nemlig bedst kan forstå ”The Avengers” hvis man har set, ”Captain America”, ”Hulk” og i den grad ”Thor”. Så har man ikke set disse film endnu har man rigtige mange gode film at glæde sig til, og det er utrolig fedt lavet at alle film passer sammen, så jeg vil i den grad anbefalede at man ser den alle.

Hvis man i forvejen har set dem, så ved man at der til sidst i alle film, kommer et lille klip efter rulleteksterne. Det samme gør det i ”Iron Man 3” så jeg vil råde alle til at blive siddende efter rulleteksterne.

Lige nu vil jeg bare glæde mig til at filmen kommer på DVD, for jeg kan virkelig ikke vente med at se den igen!

streg

Mathilde DUO

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code