“Isa” af Wolfgang Herrndorf

Isa

Titel: Isa
Forfatter: Wolfgang Herrndorf
Oversat af: Maj Westerfeld
Genre: Ungdomsroman

Forlag: Turbine
Sider: 125
Udgivelsesdato: 23. juni 2016

2,5

 

 

 

 

’Isa’ er en ufuldendt roman, hvilket betyder, at historien er snørklet, og der mangler scener indimellem. Det lyder måske spændende, men for mig var det mest bare irriterende og forvirrende.

s

Resumé

Isabel er skør. Hun har allerede været indlagt på en psykiatrisk afdeling flere gange, og nu er hun tilbage. Men mens hun står og venter på sine forældre, studerer solen og spekulerer over tiden, åbner porten til anstalten sig, og hun går ud. Derfra begynder en rejse, hvor Isa møder mange mennesker med mange historier, der måske er lige så skøre som hende selv. ’Isa’ er Wolfgang Herrndorfs sidste roman, og han døde, mens han skrev den. Der er derfor manglende scener og ingen ”rigtig” slutning.

s

Anmeldelse

Da hørte om ’Isa’ var det, jeg fandt mest interessant ved den, at den var en ufuldendt roman. At den altså ingen slutning havde, og at der var mange tomme huller, som man selv måtte fylde ud. I mine ører lød det som noget spændende og unikt, noget, som jeg aldrig har læst før. Og det er det skam også – men det er desværre ikke nær så glamourøst, som det lyder. Det, jeg troede var fængende – de tomme huller og pladsen til, at man selv kunne fylde på historien – viste sig at være barrierer for forståelsen af bogen, og jeg blev ikke rigtigt fanget, fordi der hele tiden skete noget nyt, og man fik ikke rigtigt afsluttet en scene, før en ny var i gang.

Isa er skør. Det ved hun selv, og hun forklarer hvordan det er at være skør. Det er spændende, for hun gør det virkelig godt. Hun taler om frygten for sig selv og følelsen af, at ingenting betyder noget. Men det, at hun er skør, gør også at hun er en utroværdig fortæller. Det er svært at forstå hendes tanker, og det hun siger, og på et tidspunkt snakker hun om en ting, for brat at køre over i den modsatte vejbane og skifte emnet totalt. Nogle gange er hendes far i live, andre gange er han død. Det er ret udmattende at skulle holde styr på det hele.

Der er mange andre personer med i den korte bog, ’Isa’ er. Hun møder flere forskellige personligheder, og det er ikke altid, at de får lov til at få en afslutning. For eksempel er hun en gang på et motel, hvor hun snakker i omkring 6 linjer med ejeren. Derefter slutter scenen, og der er intet spor af ham i resten af bogen. Det er både godt og skidt, synes jeg, fordi det virker ægte, som en rigtig rejse. Hvis det havde været en anden, længere roman, var motel-ejeren sikkert dukket op senere, fordi han havde en eller anden betydning. Sådan er det jo ikke i den rigtige verden, og sådan er det heller ikke i ’Isa’.

Bogen er skrevet i et kort, afmålt, men alligevel elegant og humorfyldt sprog. Det er let at læse, og det er en af de bedste ting ved romanen synes jeg. Jeg kan godt lide måden Wolfgang Herrndorf skriver, for selvom det ligger tæt på, så er det alligevel ikke det typiske ungdomsbogs-sprog, han bruger. Lange, svære og mærkelige ord er undladt, og selvom det ikke er noget, jeg normalt ville bifalde, så passer det godt til historien og dens fortæller.

I resten af anmeldelsen har jeg undladt at tage højde for det, man måske burde – at romanen er ufuldendt, fordi den eneste, der kendte til hele historien er død. På de første sider kan man læse om, hvordan bogen blev til, og hvilke udfordringer der var, ved at skrive og udgive den. For som du nok har gættet, så døde Wolfgang Herrndorf altså før, at han fik skrevet alle detaljerne om bogen ned, men med ønsket om, at den blev udgivet. Og måske burde jeg så ikke sige, at jeg synes, at der er huller, der ikke skulle være der, og så videre, fordi bogen jo er lidt et særtilfælde, men jeg synes altså at den bør blive anmeldt ligesom alle andre bøger, for den er jo blevet udgivet, så nu er det læseoplevelsen, det handler om. Og den er i den grad påvirket af, at bogen ikke er skrevet færdig.

’Isa’ var en anderledes måde at læse en bog på, og selvom der var nogen dele af det, jeg godt kunne lide, så var det generelt lidt irriterende og fængede ikke rigtigt. Men en unik bog, det er det, og hvis man ikke vil læse for at tage en pause fra virkeligheden, men derimod se ind i den, så vil jeg anbefale ’Isa’. Den er mørk og munter, skør og relevant, men også ret mærkelig at læse!

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code