“Jægerinden” af Kate Quinn

Jægerinden

Original titel: The Huntress
Forfatter: Kate Quinn
Oversat af: Merete Rostrup Fleischer
Genre: Skønlitteratur
Sider: 640
Forlag: HarperCollins

Udgivelsesdato: 9. september 2019

 

 

 


Tak til HarperCollins anmeldereksemplaret.

En bog som jeg egentligt synes havde en interessant vinkel, men en del blev givet fra første side, så det var svært at bibeholde interessen hele vejen igennem.

streg

Resumé

Efter krigen jager en lille gruppe dem, som begik særlige forbrydelser under 2. Verdenskrig. Russiske Nina har altid drømt om at flyve, og da krigen bryder ud, sætter hun alt på spil for at komme på det kvindelige natbomberegiment. Da hun efter begivenheder i sit eget land ender bag ved fjendens linjer, bliver hun bytte for den farlige kvindelige nazist, kendt som Jægerinden, og Nina må kæmpe for at holde sig i live. 

Krigskorrespondent Ian Graham bliver efter krigen nazistjæger med et mål for øje. Han er desperat for at fange Jægerinden. Han finder ud af, at Nina er det eneste vidne, som er sluppet levende fra hende, og han får brug for hendes hjælp til at jage jægeren. 

streg

Anmeldelse

Jeg har læst Kate Quinns tidligere bog, som jeg synes var rigtig god. Jeg elsker genren i bogen, og generelt en hel del omkring 2. Verdenskrig, så mine forventninger til bogen var ret høje. Jeg må indrømme, at jeg blev en lille smule skuffet. Jeg synes egentligt, at handlingen i bogen var fin. Altså i denne bog handler det meget om at få retfærdighed efter krigen angående de store nazister, som har gjort mange forfærdelige ting og egentligt også omkring, hvor mange smuthuller der var efter krigen. Men jeg blev på ingen måde overrasket og blev egentligt heller ikke fanget voldsomt af hovedpersonerne. 

Jeg kunne bedst lige hovedpersonen Jordan, som så bliver påvirket af eftervirkninger for krigen mange år efter. Men hende synes jeg var mest interessant at følge. Derefter var der Nina, som var meget speciel og en smule svær at forholde sig til. Vi følger de forskellige synsvinkler, som bidrager til spændingen og det hjalp helt sikkert handlingen på vej. Det bliver også spændende at følge Ian og Ninas jagt efter Jægerinden, men det var ikke noget, som fik mig yderste på stolen eller gjorde at jeg ikke kunne lægge den fra mig. 

En ting, som jeg synes var ærgerligt, er at man ved, hvem Jægerinden er helt fra starten næsten og det synes jeg var ret trælst, fordi jeg ville vildt gerne være blevet overrasket en smule eller fået en del fra Jægerindens synspunkt, når det rent faktisk stod på. Det tror jeg kunne have været en spændende synsvinkel at tage med i bogen.

Men jeg er dog ikke afskrækket fra at tage fat i en ny af hendes bøger og glæder mig til at læse den næste, som fortsætter i samme genre som de 2 forrige. Alt i alt synes jeg ’Jægerinden’ er en god læseoplevelse, men jeg kedede mig desværre en lille smule. 

streg

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code