“Jeg elsker dig om femten år” af Julie Badura

Jeg elsker dig om femten år

Titel: Jeg elsker dig om femten år
Forfatter: Julie Badura
Genre: Skønlitteratur
Sider: 128
Forlag: People’s Press
Udgivelsesdato: 20. september 2018

 

 

 

 


Tak til People’s Press for anmeldereksemplaret.

I denne ultrakorte kærlighedshistorie manglede jeg både handling og uddybelse af karaktererne, men den er nu skrevet i et fint sprog, der næsten gør teksten til et digt.

s

Resumé

En ung kvinde og en ung mand går fra hinanden efter et kort, men passioneret forhold. De ser ikke hinanden før femten år er gået, og de mødes på et tilfældigt gadehjørne i København. Herfra begynder deres historie forfra.
’Jeg elsker dig om femten år’ er en poetisk, sommetider næsten lyrisk, kort kærlighedshistorie om et kompliceret forhold imellem to mennesker, og byen, hvor det hele finder sted.

s

Anmeldelse

Jeg vil starte med at indrømme, at det måske var min egen fejl at have høje forventninger til ’Jeg elsker dig om femten år’. Den fine, lyserøde forside og den vage, men nysgerrighedsvækkende beskrivelse, skubbede mine forventninger til den poetiske skrivestil og fine kærlighedshistorie, bagsiden lover, lidt for højt op. I hvert fald levede bogen desværre ikke op til mine forventninger, og jeg blev aldrig rigtigt fanget af den.

Der er to centrale karakterer i denne korte fortælling. Et ’jeg’ og et ’du’. Det er imellem jeg’et – kvinden – og du’et – manden, kærlighedshistorien udfolder sig. Der er også nogle venner til de to karakterer, og der bliver da også talt om forældrene, men de får ikke meget indflydelse i historien. De er i den grad baggrundsstøj, og de få samtaler jeg’et har med dem, handler om manden, hun er forelsket i. Men det er også en ultrakort bog, og når kærlighedshistorien er drejepunktet for bogen, så synes jeg det er fair, at vi ikke introduceres til mange flere karakterer, end de to, der er forelskede. Problemet ved disse manglende samtaler med andre karakterer er altså ikke, at vi ikke lærer andre karakterer at kende, men, at vi ikke lærer de to forelskede at kende. Jeg’et beskriver uafbrudt sin forelskelse, men sjældent den, hun er forelsket i, og da slet ikke sig selv. Der er ikke inkluderet samtaler, der kan være med til at beskrive hverken jeg’et eller du’et. Det får de to personer til at virke fremmede for læseren, selv i slutningen af bogen, og deres handlinger bliver meget vagt begrundet. Desuden er det svært at fatte sympati for dem, hvilket er en ret stor mangel, når det er en fortælling, der tager udgangspunkt i kærlighed.

Al den plads, der måske i virkeligheden burde være brugt på at beskrive de to forelskede, er i stedet brugt på at beskrive byen, hvor fortællingen finder sted: København. Bogen er næsten lige dele kærlighedshistorie mellem en kvinde og en mand, som en kærlighedshistorie imellem en kvinde og en by. Det var en del af bogen, jeg meget godt kunne lide. København er både beskrevet på regnfulde efterårsdage og milde sommeraftener, og jeg synes det er her, forfatterens poetiske skrivestil virkelig gør sig positivt bemærket.

Generelt synes jeg, at bogen er skrevet rimeligt godt. Miljøbeskrivelserne er som sagt virkelig gode, og af al den plads, jeg’et bruger på at beskrive sin forelskelse, så er der da også en stor del af det, der er ret godt. Sproget varierer imellem at være tilpas detaljeret til en lille smule overbeskrivende. Det, jeg har at sætte på sproget, er mest dialogen. Der er ikke meget – det virker til, at de to hovedpersoner skriver flere beskeder til hinanden, end de rent faktisk taler sammen – men den dialog der er at finde, er ikke specielt elegant udført. Den tilføjer ikke noget til personernes karakter, den er klichefyldt og en smule klodset indført i scenerne.

Bogen har ikke meget handling, der opbygges ikke rigtigt nogen spænding, og jeg sad ofte og undrede mig over, hvad historien ville sige noget om. Handlingen bestod af korte episoder fra de to perioder, de to hovedpersoner er sammen. Der indgår en del utroskab, som der ikke rigtigt kommenteres på, og generelt ignorerer jeg’et enhver ting, der kunne føre til en mere spændende handling. På denne måde er bogen måske meget realistisk, men det ændrer ikke på, at man ikke rigtigt får noget ud af historien. Desuden virker forholdet ret kompliceret – som sagt indgår der utroskab og karaktererne kommunikerer virkelig dårligt, men historien genkender ikke disse problemer, og kører egentlig bare henover dem. Det er som om, at de problemer, der er med forholdet mellem de to karakterer, er der mere for at give historien en eller anden form for fyld, end de er der for at fortælle noget, eller give historien en morale.

Der var en del ting ved ”Jeg elsker dig om femten år”, der ikke lige faldt i min smag. I min mening manglede handlingen handling og karaktererne manglede karakter – jeg havde svært ved at se, hvad bogen egentlig ville fortælle. Dog er denne korte kærlighedshistorie skrevet ganske fint, og jeg syntes meget godt om bybeskrivelserne, selvom de optog meget af den plads, der måske skulle være brugt på at give historien lidt mere fyld.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code