Resumé

Joannas liv er ikke ligefrem en dans på roser. Hun er 18 år, går i 2.g, og så lider hun af ADHD. Som om det ikke er nok sidder hendes far fast i en total tom, depressiv tilstand, hvor han ikke er i stand til andet end at se quizprogrammer i TV. Og hendes mor, som gerne vil være forfatter, har kun formået at udgive én eneste bog de seneste ni år.

Joanna har det ikke let i skolen, hvor hun utallige gange har fået afslag på at få støtte til sin uddannelse. Dog skyldes hendes koncentrationsbesvær ikke udelukkende hendes ADHD – når som helst Audry er i rummet er det umuligt for Joanna at koncentrere sig om andet end hende.

Da Joannas ADHD-medicin er ved at slippe op og hendes familie på ingen måde kan betale for flere, må hun ty til desperate metoder for at få skaffet penge i en fart – og det kan ikke gøres på noget, der bare minder om lovlig vis.

Anmeldelse

‘Jeg er jo så enormt easy going’ er skrevet af den svenske forfatter Jenny Jägerfeld. Jeg har generelt et lidt anstrengt forhold til svenske ungdomsbøger. For mit vedkommende bliver de ofte for socialrealistisk mørke og tunge.

Sådan havde jeg det til tider med ‘Jeg er jo så enormt easy going’, men der var også gode passager. Hele skolemiljøet er bygget meget godt og realistisk op, så det synes jeg er et plus.

Der er dog én stor ting, der virkelig irriterede mig igennem hele bogen. Der bliver mange gange gjort brug af engelske ord og udtryk – og det er egentlig helt okay. Det er jo en realitet, at os unge mere eller mindre har integreret engelsk ind i vores dagligdagssprog.

Men hver eneste gang et engelsk ord bliver brugt i bogen, står det i kursiv. Det lyder måske ikke som en særlig stor ting, men jeg fandt det enormt forstyrrende for min læsning. Jeg tror, bogen ville stå til en langt højere rating, hvis de engelske ord var bedre integrerede.

Det plejer jo at være sådan, at der lægges tryk på ord, der står i kursiv, men dette er jo ikke tilfældet med de engelske ord. Forsøget med at integrere det engelske sprog virker derfor ret mislykket, idet det virker utrolig akavet og forstyrrende for læsningen.

Et par gange lagde jeg simpelthen bogen fra mig, fordi de engelske ord i kursiv er så irriterende. Måske kan man kalde mig lidt sart, men alligevel er det en stor del af min læseoplevelse med bogen.

Bogen portrætterer Joanna på en meget rå og ærlig måde og i et sprog, hvor intet bliver censureret eller formuleret på en pæn måde. Det synes jeg fungerer rigtig godt, og selvom Joanna og jeg personlighedsmæssigt er i øst og vest er hun alligevel let at relatere til.

Alt i alt synes jeg, ”Jeg er så enormt easy going” er en okay bog. Det er ikke ligefrem én, jeg tror, jeg vil genlæse. Jeg vil dog klart anbefale bogen, hvis du er mindre sippet end jeg og er bedre til at abstrahere fra alle de engelske ord i kursiv.

Skrevet af Sofie Peschardt