“Jeg levede” af Gayle Forman

Jeg levede

Titel: I Was Here
Forfatter: Gayle Forman
Oversat af: Charlotte A. E. Glahn
Genre: Ungdomsroman
Forlag: Gyldendal
Sider: 271
Udgivelsesdato: 2. november 2015

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Jeg synes, at ’Jeg levede’ er Gayle Formans bedste bog indtil videre, og det siger ikke så lidt…

s

Resumé

Meg er Codys bedste veninde. Lige indtil hun ikke er, lige indtil, hun låser sig inde på et motelværelse, drikker gift og efterlader halvtreds dollars til stuepigen. Pludselig står Cody alene med alt det, selvmord efterlader i sit fodspor: Skyldfølelse, frustration og undren. For Cody vidste ikke, at hendes bedste veninde tænkte på at tage livet af sig selv. Hun havde ingen idé. Men da Cody tager til Megs gamle college for at rydde hendes ting op, kommer Megs løse ender frem i lyset. Ben McCallister, drengen med bandet, pigerne… Og Meg? Og ikke mindst en fil på Megs computer, som Cody ikke kan glemme.

s

Anmeldelse

Helt ærligt, så var jeg forelsket i ’Jeg levede’, da jeg læste titlen på den. Jeg synes, at det er den mest geniale, enkle og sigende titel, der nogensinde har været opfundet. Jeg levede. Årgh, jeg elsker stadig den titel. Derfor havde jeg også ret høje forventninger til bogen, for når man fanger læseren med titlen på bogen, så har man da også noget at leve op til! Men Gayle Forman kommer skam efter det, for jeg var stort set fanget af historien, fra jeg vendte første side. Den bliver kun mere spændende, som historien skrider frem, og lige pludselig er det, jeg troede var en historie om at lære at leve med sorg, blevet til et mysterium, der af en eller anden grund minder mig om Sara Shepards ’Lying Game’.

Cody er hovedpersonen i bogen, og hun er en ret interessant person, synes jeg. Hun har problemer med sin mor, der aldrig rigtigt har været en ordentlig forælder. Hun kæmper også med at prøve at komme væk fra den lille by, hun er vokset op i, for hun vil ikke være en af dem, der bare bliver hængende i byen efter high school. Jeg synes, at Cody er en helt perfekt hovedperson til denne her historie, fordi hun sætter Megs historie i perspektiv, og fordi hun er helt normal, og måske føler lidt, at det eneste, der gjorde hende speciel, var Megs venskab. Det er selvfølgelig et godt tema at have med i en bog som ’Jeg levede’. Desuden har hun humor, og hun er meget menneskelig – langt fra fejlfri. Man kan føle, hvad hun føler gennem siderne, og af og til bliver man lidt vred over de valg, hun foretager. Men det er alt sammen til bogens fordel.

Megs karakter møder vi jo ikke i live, men derfor bliver der alligevel talt ret meget om hende. Det er trods alt hendes død, bogen handler om. Hun er den der vilde, kreative og levende type, som jeg synes ofte bliver fundet i en Young Adult-bog i dag. Hun minder mig om Margo fra ’Paper Towns’ eller Alaska fra ’Gåden om Alaska’ også af John Green, Wren fra Rainbow Rowells ’Fangirl’ eller Elinor fra ’Som Stjerner på Himlen’ af Jennifer Niven. Altså er der allerede ret mange typer som Meg i Young Adult-genren, og måske kunne jeg godt ønske mig at Meg havde været lidt mere… Man kan ikke sige normal, men mindre stereotypisk.

Jeg havde ikke forventet at bogen ville ende, som den gjorde. Faktisk blev jeg ret overrasket mange steder i bogen, fordi jeg troede, at jeg kendte Gayle Formans stil efter at have læst hendes andre bøger, men i så fald har den i hvert fald ændret sig. Men altså, ændret sig til det bedre, for jeg synes virkelig, at ’Jeg levede’ er vellykket og nok hendes bedste bog indtil videre. Selvom jeg flere gange troede, at historien var ved at dreje over i noget, der ville være blevet meget grotesk, så synes jeg virkelig, at den endte utroligt respektfuldt overfor dens hovedtema, nemlig selvmord. Det er forfærdeligt svært at skrive en bog om et så tabubelagt emne uden at komme til at såre eller fornærme nogen, men Gayle Forman klarede det altså til topkarakter. Hvis du læser bogen, synes jeg også, at du bør læse forfatterens note bagerst i bogen, fordi det sætter hele historien i perspektiv.

’Jeg levede’ er en smuk bog om selvmord, skyldfølelse, kærlighed, familie, venskab – hele pakken. Den er velskrevet og meningsfuld, og også sjov på de rette tidspunkter! Jeg tror den vil kunne læses fra omkring 13 år og op. Og lige et tip… Jeg tror det vil være en rigtig god bog at læse i sommer, for historien indeholder også et par road trips!

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code