“Jeg ser dig” af Anne-Mette Sohn Jensen

Jeg ser dig

Original titel: Jeg ser dig
Forfatter: Anne-Mette Sohn Jensen
Genre: Ungdomsbog

Forlag: Byens forlag
Sider: 340
Udgivelsesdato: 16. december 2019

 

 

 

 


Tak til Byens forlag for anmeldereksemplaret

Et perfekt land, hvor alle har det godt – det lyder dejligt ikke? Men er det værd at opgive sin frihed for at leve i landet, hvis du ikke engang selv kan bestemme, hvilket tøj du skal gå i?

streg

Resumé

Et land uden kriminalitet lyder da meget godt ikke? Josinda bor i landet Kelind, hvor ingen kører overfor rødt, alle har et godt arbejde, og alle overholder loven. Hendes hverdag er skemalagt næsten til minuts præcision, der er ikke plads til unødvendige ærinder og afslapning. Josinda lever et perfekt liv. Hendes krop er perfekt veltrænet, hendes hår sidder altid perfekt, hendes ansigt er perfekt hjerteformet, og hendes værelse er altid i perfekt orden. Alt er perfekt. På overfladen er hun perfekt, men indeni er hendes verden ved at smuldre, hun har ingen kontrol. Hele hendes liv har været planlagt siden hun fyldte 5 år, men en løbetur i skoven kommer til at ændre den skæbne, som er planlagt for hende.

streg

Anmeldelse

Da jeg læste bagsiden af bogen, syntes jeg den lød vildt spændende og glædede mig rigtig meget til at komme i gang med at læse den. Jeg blev dog lidt skuffet, da den første halvdel ikke rigtig fangede mig så meget, som jeg havde forventet. Bogen er skrevet med mange korte kapitler, og for mig fungerer det ikke rigtig. Jeg føler ikke, at jeg når at komme ind i scenen, inden den er slut, og der springes til en ny. I nogle kapitler fungerer det rigtig godt at scenerne er korte, men de fleste steder føles det som om, at man bliver afbrudt og skyndet videre til næste scene.

Bogen er skrevet i 3. person, som følger hovedpersonen Josinda. Hun møder undervejs i bogen tre karakterer, som får stor betydning for handlingen, nemlig River, Benjamin og Miranda. Jeg synes, det er lidt synd, at vi ikke får mere indblik i disse karakterer, men jeg kan også godt se, at der ikke er plads til det, hvis ikke bogen skulle blive for lang. Til gengæld blev jeg forvirret over, hvorfor Josinda’s forelskelse i River er smidt ind i bogen. Jeg synes, det afviger fra emnet, og for mig er det lidt overflødigt. Jeg ved godt, at det er gennem River, at Josinda får kontakt til Miranda, men det kunne godt være sket uden hendes forelskelse i ham. Den plads der er brugt på at skrive om Josindas forelskelse, kunne have været brugt til at få lidt mere indblik i de tre karakterer.

Jeg synes, det er meget interessante emner, forfatteren har taget op. Alt det her omkring, hvordan vi gerne vil fremstå perfekte for omverden. Vi skal have et godt job som giver gode penge, vi skal gå i det rigtige tøj, og vi skal indrette vores hjem, så det ser perfekt ud, når vi får besøg. I Kelind er der dog en lovgivning, som foreskriver, hvilket tøj beboerne skal gå i, hvilket job de skal have, og hvem de skal gifte sig med.

Josinda’s far som er kansler i Kelind, siger ofte ting som kan henvise til nazismens tankegang bl.a. omkring raceopdeling med den ”rene” race, altså lys hud og blå øjne. Han har også indført censur på bøger, musik, aviserne og alt muligt andet. Hans idé om at opbygge et perfekt samfund, hvor ingen bryder loven, og har et godt job som giver gode penge, er i sig selv en god tanke. Problemet er bare måden, det bliver udført på. Beboerne i Kelind har ikke nogen frihed til fx at rejse uden for landet, de må ikke gå i farvet tøj, og de har bestemte tider de må køre på. Hvis ikke de overholder en lang række regler, bliver de smidt ud af landet og må aldrig vende tilbage.

Forfatteren snakker også gennem Josinda omkring overvågning, hvor det bliver taget til det ekstreme, og indbyggerne skal have indopereret en chip i armen, så der kan blive holdt øje med, hvor de befinder sig på alle tider af døgnet. Det er en uhyggelig tanke, og noget som faktisk ikke ligger så langt fra vores virkelighed i dag, hvor vi har mobiler og smartwatches med indbygget gps.

Alt i alt var det en interessant bog, men desværre fangede den mig ikke så meget, som jeg havde håbet.

streg

Skrevet af Clara Juul


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code