“Jerndatteren” af Julie Kagawa

Jerndatteren

Originaltitel: The iron daugther
Serie: The iron fey
Forfatter: Julie Kagawa
Genre: Fantasy, serie
Oversat af: Sidsel Jacobsen

Sider: 366
Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivelsesdato: 3. juli 2017
DUO stjerner III

 

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

Jeg glædede mig allerede til at komme tilbage til fe verdenen, efter at have læst ’Jernkongen’. Jeg var simpelthen så nysgerrig efter, at finde ud af hvad der videre ville ske for Meghan Chase.

streg

Resumé

Meghan Chase bliver nødt til at tage tilbage til Aldrigaldrig, efter at hun har fået sin bror hjem fra fe verdenen. Hun har nemlig indgået en handel med vinterprinsen, at hun måtte tage med tilbage til hans rige, efter at han har hjulpet hende med at få sin bror igen. Da hun ankommer til Mørkehoffet, bliver hun vinterdronningens fange. Men snart er hun rodet ud i voldsomme problemer, og samtidig fået sit hjerte knust af vinterprinsen. Hvordan skal hun nu få sig reddet sig selv ud af den suppedas hun er endt i?

streg

Anmeldelse

Jeg er virkelig imponeret allerede på nuværende tidspunkt, over hvor dygtig en forfatter, Julie Kagawa, er. Endnu engang formåede hun at holde spændingen på det højeste, mere eller mindre fra første side til sidste, og samtidig overraske mig undervejs, med de twist hun laver på historien.

Meghan Chase har virkelig fået en kamp for sig. Hendes hverdag er godt nok ikke blevet lettere, efter at hun har fundet ud af, at hun er halvt menneske og halv fe, og samtidig datter til lysalfernes konge, hvilket gør hende til prinsesse. Det er altså noget af en omvæltning, og samtidig har mørkealfernes dronning set sig vred på hende. Så oddsene er virkelig imod hende.

Hun har en del kampe, og er samtidig den der tit får skylden, hvis der opstår problemer. Men hun er bare benhård og bærer det hele på hendes skuldre. Hun bryder dog sammen nogle gange, men der skal mere til at slå hende omkuld, end hvad man lige regner med.

Det er en spændende rejse, som hun er på her i ’Jerndatteren’ sammen med nogle venner, som hun får hen af vejen. Jeg sidder tilbage med masser af spørgsmål, som jeg glæder mig til at få opklaret, forhåbentlig i den næste bog, som jeg slet ikke kan vente med at komme i gang med! Hvis du endnu ikke har fået øjnene op for denne serie, kan jeg kun anbefale dig at tjekke den ud!

 

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code