“Jernkongen” af Julie Kagawa

Jernkongen

Originaltitel: The iron king
Serie: The iron fey
Forfatter: Julie Kagawa
Genre: Fantasy, serie
Oversat af: Sidsel Jacobsen

Sider: 365
Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivelsesdato: 1. juni 2017
DUO stjerner III

 

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

Jeg var allerede blevet ret spændt på at skulle læse ’Jernkongen’, inden jeg overhovedet havde den i hånden. Min veninde havde nemlig anbefalet mig den og sagt at den var helt fantastisk og jeg må tilstå, at jeg er også ret stor fan af den!

streg

Resumé

For 10 år siden forsvandt Megans far – lige for øjnene af hende. Siden da er hendes mor og hende flyttet, og hendes mor har fået en ny mand, og Megan er blevet storesøster. Megan har altid haft svært ved at passe ind nogen steder, også derhjemme. Da en mørk fremmede begynder at holde øje med hende, bliver hendes bedsteven meget overbeskyttende og hun finder ud af, at noget er grueligt galt. Verdenen er nemlig slet ikke, som hun havde regnet med.

streg

Anmeldelse

Det er ikke så tit, jeg læser bøger med feer i, og hvor de så fylder så meget i handlingen, så det var lidt specielt. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, jeg førhen i tiden har undgået fantasybøger, der handlede om feer, men jeg kunne forestille mig, at jeg må have haft en dårlig oplevelse med dem. Eller også skyldtes det, at jeg føler, at det tit kan blive en rodet affære, at holde styr på fe-universet, fordi de findes i så mange afskygninger.

Men der kunne jeg virkelig godt lide ’Jernkongen’ og den måde den er bygget op på. Uden at ville afsløre for meget til de der ikke har læst den endnu, opdager Megan i hvert fald et univers, som hun aldrig havde forestillet sig eksisterede. Af den grund, oplever hun det hele for første gang, ligesom det var tilfældet for mig, så alle de spørgsmål jeg havde, sørgede hun for stille og roligt at få besvaret, da hun også selv skulle forstå dette nye univers.

Det er en rigtig fin måde, at åbne op til et lidt mere kompliceret univers, da man så ikke føler, at man bare bliver kastet lige ind i det, og kan ende med at være forvirret over alt det der foregår. Jeg fik en stille og rolig indgang til universet, som gjorde læseoplevelsen så meget bedre!

Jeg kunne også rigtig godt lide Megan og hendes tankegang og væremåde. Hun virkede realistisk og troværdig i hendes reaktioner og jeg følte et tydeligt bånd til hende. Jeg følte det lidt som om, at vi fulgtes ad på denne vej, hun bevægede sig ud på, og at vi ligesom kunne hjælpe hinanden igennem det der ventede forud.

Vi møder rigtig mange forskellige karakterer undervejs i ’Jernkongen’, men her er der igen fokus på, at det ikke skal være for overvældende og voldsomt, så det endte med, at det kun var en håndfuld, man kom lidt tættere på, og nogle man bare lige kort strejfede. Men jeg tænker helt klart, at der kommer mere uddybning på de andre karakterer i den næste bog, som udkommer her om et par uger. Jeg kan i hvert fald ikke vente med at læse videre på denne skønne serie, som jeg nød at læse. En serie som er lige noget for fantasyhungrende læsere!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code