“Joy” på Blu-ray

Joy

Original titel: Joy
Genre: Komedie, drama
Spilletid: 2 timer og 4 minutter
Skuespillere: Jennifer Lawrence, Robert De Niro og Bradley Cooper
Udgivelse: 19. maj 2016
Filmselskab: 20th Century Fox

duo 4½

 

En atypisk familiekomedie, som bare blev bedre og bedre for hvert minut. ’Joy’ var på ingen måde, det jeg forventede, men indeholdt faktisk en rigtig god historie.


streg

Resumé 

Joy er vokset op i en familie, hvor hun har en halvsøster, et forældrepar, der er gået fra hinanden og en bedstemor. Hun har altid været opfindsom og kreativ, hvilket hendes bedstemor kun har bifaldet og opmuntret hende til. Resten af familien er dog ikke så sikker på hendes evner. Da hun bliver ældre har hun lagt sin opfindsomhed på hylden, fået børn og mand, som hun dog ikke er sammen med længere – alligevel bor han stadig i huset. En dag beslutter hun alligevel at satse på sin drøm – en beslutning der kan være utrolig farlig.

streg

Anmeldelse 

’Joy’ var slet ikke som jeg forventede, men det betød ingenting. Jeg kunne rigtig godt lide selve historien, som handler om denne kreative pige, som vokser op og bliver nødt til at opgive sine drømme for familiens skyld, for til sidst alligevel satse alt på sin drøm. På mange måder var det let at relatere til det, hun går igennem.

Det er en familiefilm uden lige. Først vokser Joy op med sine forældre og halvsøster i nogle trygge rammer, men som hun bliver ældre smuldres det ”perfekte” familieliv, hendes forældre bliver skilt og forholdet til halvsøsteren bliver værre og værre. Da hun selv bliver skilt fra sin mand, som hun har to børn med, viser hun sig også fra sin bedste side og lader ham bo i huset, hvor hendes mor og mormor allerede bor og til tider også hendes far.

Jennifer Lawrence er en skuespillerinde, som jeg både beundrer og har stor respekt for. Hun er virkelig dygtig og spiller sin rolle som Joy uovertruffen. Generelt synes jeg bare, at det er et super godt skuespillerhold, de har castet til filmen, da deres skuespil gjorde det så let, at leve sig ind i filmen. Det er dog lidt sjovt at se, at Bradley Cooper og Jennifer Lawrence igen optræder i den samme film, men de er også bare rigtig gode sammen.

’Joy’ er helt klart en film, jeg kommer til at se igen, på trods af at den er noget anderledes end andre komedie, hvilket jeg faktisk endte med at kunne lide. Derfor kan jeg også anbefale andre at se filmen, som viser hvor barsk forretningsverdenen kan se ud, for en der ikke kender til den og at det ikke er alle, man kan stole på.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code