“Kære far” af Giselle Green

kære far

Original titel: Dear dad
Forfatter: Giselle Green
Oversat af: Rane R. Knudsen
Genre: Skønlitteratur
Sider: 436
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 7. januar 2019

DUO stjerner 4

 

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

’Kære far’ fortæller en rigtig vigtig historie, men jeg kunne desværre ikke rigtig komme ordentlig ind i den, eller få den under huden.

streg

Resumé

28-årige Nate har indtil nu været krigsreporter, men lider nu af PTSD, der gør, at han ikke engang kan forlade sin lejlighed. Da han en dag får post, ligger der er et brev, hvor der står ”Kære far”. Et brev der rammer ham hårdt følelsesmæssigt, selvom han ikke er far til drengen. Han ønsker at hjælpe ham, men der er to problemer – han er ikke drengens rigtige far, og han kan ikke forlade lejligheden, så hvilke muligheder har han overhovedet for at hjælpe ham?

streg

Anmeldelse

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til bogen, inden jeg begyndte på den, men jeg håbede, at den ville overraske. Den havde dog også nogle vigtige elementer, og dyb historie, men af en eller anden grund blev jeg bare slet ikke ramt af den, hvilket ærgrer mig rigtig meget, fordi det faktisk er en god historie.

Den handler om drengen Adam, der kæmper med mobning i skolen og kun har sin bedstemor tilbage. Hun har det dog rigtig skidt, og er nok mere ramt af PTDS end Nate er, og hun har svært ved at tage sig af Adam. En dag fortæller hun Adam, at Nate er hans far, og han skriver derfor et brev til ham i håbet om, at han har lyst til at være en del af hans liv. Selvom Nate flere gange siger til Adam, at han ikke er hans far, vælger drengen at se bort fra det, og håbe at han alligevel vil hjælpe ham, da han har store problemer i skolen med mobning.

Historien er bygget op omkring Adam, Nate og Jenna, som er Adams vikarlærer, der også forsøger at hjælpe ham i skolen. Hun ender dog også med at hjælpe Nate rigtig meget, da han lider af PTDS, og han kan ikke forlade lejligheden, da han får anfald, når han bevæger sig ud. Jenna har også en del i bagagen, som hun slås med, og jeg syntes virkelig at de tre har en spændende og vigtig historie, men jeg kunne bare slet ikke dykke ordentlig ind i den, desværre.

Beskrivelserne er ellers rigtig gode, og jeg syntes også, at det var nemt at se for mig, hvordan Nate så ud, når han havde anfald, så jeg ved ikke lige, hvor det gik galt for mig. Måske må jeg bare indse, at selvom historien er vigtig, og karaktererne er lette at holde af, så er det ikke altid nok til at historien sætter dybe nok spor. Men jeg er også helt overbevist om, at andre kan få en helt anden oplevelse med den, og det trøster mig lidt.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code