“Kald det hvad du vil” af Brigid Kemmerer

Kald det hvad du vil

Original titel: Call it what you want
Forfatter: Brigid Kemmerer
Oversat af: Jakob Aaby Harrits
Genre: Ungdomsbog
Sider: 432
Forlag: Turbine
Udgivelsesdato
: 2. juli 2020

DUO stjerner 4

 

 

 


Tak til Turbine for anmeldereksemplaret

En fin læseoplevelse, der desværre ikke helt formåede at fange mig

streg

Resumé

Robs far bliver anklaget for bedrageri og har stjålet en masse af byens beboers penge. Det har stor betydnng for Rob, fordi han bliver lagt for had og alle tror, at han kendte alt til det. Alle ser Maegan som den pæne pige med et tvist af politibetjentens datter. Sidste år bukkede hun under for presset og snød i en eksamen, så alle karakterer blev slettet. Maegans søster kommer en dag hjem fra collage gravid, og familien prøver at holde det hemmeligt. Men da Rob og Maegan skal lave en matematik aflevering sammen, får de ensommeste personer i skolen et indblik i hinandens liv, samtidig med får de et godt øje til hinanden.

streg

Anmeldelse

Jeg havde ikke de store forventninger til bogen. Men jeg synes den lød spændende på bagsideteksten, og at den havde nogle gode budskaber omkring venskaber, fordomme, og hvad der er rigtig og forkert. Den var egentligt meget, som jeg havde forventet. Den var letlæselig og blev egentligt læst i et hurtigt tempo, fordi det er nogle enkle kapitler, hvor vi skiftes til at følge vores to hovedpersoner. Men jeg må nok bare indrømme, at jeg nok er kommet til et punkt, hvor jeg gerne vil have bøger, som er lidt mere kompliceret og har lidt mere indhold, så denne bog passer måske blot til en yngre målgruppe.

Vi følger vores to hovedpersoner på skift, hvor vi får et indblik i deres synspunkter, fortid og følelser. Det fungerer rigtig fint, at vi skiftes. Det giver et rigtig godt flow i bogen, og holder historien fint kørende. Der er ikke den store spænding i bogen, fordi man ved ret meget, hvad der vil ske løbende. Der var ikke rigtig nogen af hovedpersonerne, jeg helt blev fanget af eller havde sympati for. De havde begge nogle punkter, som jeg simpelthen ikke helt kunne forholde mig til.

Der kommer nogle forskellige emner i bogen, i form af hvordan man behandler andre mennesker på bekostning af handlinger, man har gjort eller handlinger gjort af ens forældre. Det er egentligt meget relevant og helt sikkert godt at læse om, så det kan sættes i perspektiv til ens egen hverdag. Der bliver også taget lidt stilling til, hvad der er rigtig og forkert, og hvor forskelligt man kan se på det spørgsmål.

’Kald det hvad du vil’ indeholder nogle gode ting, kan ramme mange, og er i bund og grund også en god bog. Jeg blev dog bare ikke fanget ordentligt af handlingen eller personerne, måske fordi at bogen henvender sig til et yngre publikum.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code