“Kampen om Sommersværdet” af Rick Riordan

Kampen om Sommersværdet

Originaltitel: Magnus Chase and the Gods of Asgard – The Sword of Summer
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Magnus Chase og de nordiske guder 1
Forlag: Carlsen
Genre: Fantasy
Sider: 564
Udgivelsesdato: 4. april 2016
Oversat af: Vibeke Nielsen

DUO stjerner III

 

 

Rick Riordan er tilbage med endnu en hæsblæsende mytologisk fantasyroman fyldt med gale guder – og halvguder – trolde, ni verdener, og mindst vigtigt: almindelige mennesker.

streg

Resumé

Magnus Chase er en ganske almindelig sekstenårig teenager. Nåh ja, godt nok er han både hjemløs, moderløs og uden kendskab til sin far, og derudover også halvgud, men han foretrækker at se sig selv som almindelig. Da han – i kamp med en ildjætte – dør, kommer han til Valhal, hvor mange ting er helt gale.

Hurtigt finder han ud af, at han er søn af Frej, at hans hidtil ukendte far er bror til selveste kærlighedsgudinden Freja, og at han egentlig ikke burde være endt i Valhal. Men måske er der en mening med det? I hvert fald er der pludselig et sværd ved navn Søren der blander sig …

streg

Anmeldelse

Mester Riordan har gjort det igen. Skabt en hylende morsom roman, der trods tendenser til det overdrevne stadig har en snert af sandhed i sig, og som man ikke er i tvivl om bygger på grundig research.

‘Kampen om Sommersværdet’ er den første bog i serien om de nordiske guder. Det kan være svært ikke at sammenligne med Percy Jackson, og jeg savner da også den græsk/romerske halvblodslejr en smule. Dog er lejren i denne roman erstattet af Valhal, der også gør det ganske godt. Som et kendetegn ved Rick Riordan vælger han at lade karakterer fra de andre serier spille med i denne bog, og ret hurtigt hører vi da også om familiebåndet, der er mellem Magnus Chase og Annabeth Chase. Det fungerer rigtig godt!

Sproget i bogen er ganske letlæseligt, og det gør både bogen overkommelig – trods sine 564 sider – og samtidig holder den sit hæsblæsende tempo hele vejen igennem. For mig var bogen læst i løbet af søndag formiddag og aften …

Jeg er rigtig glad for personlighederne i bogen. Egentlig tror jeg ikke, at det er Magnus selv, jeg synes bedst om, men i stedet hans to ”assistenter”, Blitz og Hearth. Disse to væsener – henholdsvis svartalf og dværg – er så fantastisk karismatiske, og jeg kan ikke lade være med at smile over deres til tider usmarte kommentarer og dumme handlinger. Magnus er også en fed karakter, men det er man næsten nødt til at synes.

En person, der for mig virkelig har optjent point, er oversætteren Vibeke Nielsen. Hun har oversat blandt andet Percy Jackson, og hun er virkelig perfekt til opgaven, for hun formår at bevare humoren uden at gøre den mere plat end beregnet. Det er fedt at læse en dansk udgave af en bog uden at sidde og tænke på alle de ting, man risikerer at gå glip af i en dårlig oversættelse!

streg

Skrevet af Mia Cecilie Pedersen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code