“Klassefesten 3 – dåben” på Blu-ray

Klassefesten 3

Original titel: Klassefesten 3 – dåben
Genre: Komedie
Spilletid: 1 time og 41 minutter
Skuespillere: Anders W. Bertelsen, Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby

Filmselskab: Nordisk film      
Udgivelsesdato: 26. januar 2017

5,5 DUO

 

 

Tak til Nordisk film for anmeldereksemplaret

Endnu engang gør de tre skuespillere Berthelsen, Kopernikus og Lyby et super godt stykke arbejde, og får lavet en virkelig hyle morsom film her i den tredje film! En film jeg ved jeg kommer til at se mange gange endnu!


streg

Resumé

De tre venner Niels, Thomas og Andreas har hver især deres at se til, men specielt Andreas har det hårdt for tiden. Hans ekskone Hanne er kommet videre siden deres skilsmisse, har fået en mand og et barn med sin nye mand. Men situationen bliver kun værre, da han bliver spurgt om han vil være Gudfar til sin ekskones nye barn. For at komme op på hesten igen, beslutter de tre venner sig for, at tage på singlehøjskole for at finde en kæreste til Andreas, men det er ikke så ligetil…

streg

Anmeldelse

Det er simpelthen en fornøjelse at se disse tre fantastiske skuespillere i action. Nu var jeg til forpremiere på filmen i biografen, hvor Anders Berthelsen og Nicolaj Kopernikus var forbi til en kort intro inden filmen, hvilket bare gjorde det til en endnu mere speciel oplevelse. Jeg har derfor ventet med længsel på at se den igen, da den simpelthen bare er genial i mine øjne.

Jeg synes det er virkelig godt fundet på, med den måde hvor den hver film har fokus på den ene af skuespillerene, hvor det her i ’Dåben’ især er Andreas der er i fokus. Han er simpelthen så sjov, og det er rent ud sagt umuligt for mig, at se disse film, uden at komme til at grine så meget, at jeg får tårer i øjnene og ondt i kæberne. De er en virkelig god trekløver, som bare byder på masser af grin.

Der er masser af fede scener til stede i ’Dåben’, som nogle gange går lige over grænsen, men hvor man ved at det er meningen, at den lige skal gå dertil, så man stadig kan grine over det, som skuespillerne går igennem undervejs. De spiller virkelig overbevisende i deres roller, men det er også bare fedt at se at den måde, som de interagerer med hinanden på, når de ikke filmer, også bare er super fed.

Jeg glæder mig allerede til gensynet med de tre venner, til at få et rigtig godt grin og til at se, om der er noget nyt jeg lægger mærke til, næste gang jeg ser den. Det er i hvert fald nogle af de film, jeg har set flest gange, da de bare passer til mange anledninger. Hvis du var vild med de andre to film, vil du helt sikkert også elske denne – jeg kan kun sige, at du bare skal glæde dig!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code