Resumé

Fem år er gået siden vi sidst har set til Frank og Casper. Begge står ved en skillevej, og begges liv har bevæget sig i hver sin retning. Derfor skal de nu finde ud af, hvad de vil, og hvad deres venskab betyder for dem hver især. Deres venskab kommer til den ultimative test og en masse prøvelser. Efter alle prøvelserne kan Frank og Casper spørge sig selv om ”venner for evigt” virkelig eksisterer? Alt dette både derhjemme og tværs over Atlanten til drømmenes by, LA.

Anmeldelse

Jeg havde blandede forventninger, inden jeg satte mig til at se filmen, fordi jeg har set meget af serien og den sidste film, så jeg må indrømme, at jeg frygtede, at de skulle overgå deres tidligere udskejelser. Her blev jeg faktisk glædeligt overrasket, da jeg synes, at sidste film blev lidt for grov ved nogle ting, og dette skete ikke på samme måde denne gang. Det kan dog godt være, at det skuffer nogle, men jeg kunne rigtig godt lide ’Klovn forever’, da den var sjov, og havde en masse gode budskaber med sig.

I filmen synes jeg, at budskabet om Frank og Casper venskab, blev sat på nogle hårde prøver. Det var et rigtig realistisk emne, som blev taget med i filmen, da de 2 drengerøve nu var helt forskellige steder i livet, og hvad det havde af betydning for venskabet. Jeg kan forestille mig, at mange måske kigger på sit liv og sammenligner det med sine venners, og nogle gange ønsker at holde fast i det som var før. Men livet går jo videre, og så handler det om, hvordan man kommer videre med venskabet i behold. Dette tager ’Klovn forever’ virkelig godt fat i.

En anden ting som også gjorde, at jeg rigtig godt kan lide ’Klovn forever’, er skuespillerne, som er virkelig dygtige. Her kan man jo nævne hovedskuespillerne, som har været med helt fra starten: Frank, Casper, Mia og Iben.  Der er ingen tvivl om at deres skuespil er med til at gøre filmen endnu bedre.

Jeg glæder mig faktisk til at se, om de kunne finde på at komme med mere fra ’Klovns’ side. Jeg ved i hvert fald, at jeg skal se det, hvis det sker, især hvis de samme skuespillere stadig holder ved.

Skrevet af Marie Lorentzen