“Kvinden i graven” af Julia Heaberlin

Kvinden i graven

Original titel: Black-eyed Susans
Forfatter: Julia Heaberlin
Oversat af: Rebecca Bailey
Genre: Krimi/thriller
Sider: 380
Forlag: Politikens forlag
Udkom: 28. juni 2016

duo 4½

 

 

’Kvinden i graven’ var en meget intens fortælling, som havde en masse spænding i sig. For mig satte bogen mange tanker i gang og gav mig en overraskende slutning.

streg

Resumé

Tessa har overlevet en seriemorder, men hun har ingen erindringer om, hvad der er sket. Tessa bliver hurtigt kendt, som den eneste overlevende af de sortøjede blomster piger. Mange år senere finder hun blomsten ude foran hendes vindue og hun tvinges på ny, til at gennemgå hvad der skete den gang. Hendes tanker bliver ved med at kredse om tiden dengang – er det en uskyldig, som er dømt for det og hvem er det, som ligger blomsterne uden for hendes vindue?

streg

Anmeldelse

Der var 3 ting, som jeg virkelig godt kunne lide ved ’Kvinden i graven’. Den ene ting var den intense spænding, som var i bogen. Jeg følte egentligt, at der skete noget hele tiden og dette skyldtes meget opbygningen i bogen.  Men selvom at der var meget spænding i bogen, så kunne bogen faktisk godt føles meget langtrukken. Dette skyldtes de mange beskrivelser, som var meget lange og gav læseren en masse information, som jeg egentlig ikke følte, at jeg videre brugte til noget. Det gjorde desværre starten og midten af bogen langtrukken.

En anden ting, som jeg rigtig godt kunne lide var bogens opbygning, som øgede spændingen i bogen. ’Kvinden i graven’ var nemlig opbygget på den måde, at man hele tiden skifter mellem at høre fra Tessa, som hun har det nu og Tessa, fra da hun lige er blevet reddet og gennemgår retssagen. Jeg kunne meget godt lide, at man hele tiden skifter mellem den ene tid og den anden. Jeg følte faktisk ikke, at det gav grund til forvirring, men gjorde mere til spændingen og handlingerne.

Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen Tessa. Det var egentligt lige meget, om det var Tessa fra fortiden eller nutid, så synes jeg meget godt om hende. Hendes følelser og tanker satte også mange tanker i gang hos mig, angående det, som hun har været udsat for. Der er ikke mange beskrivelser af det hele og dette skyldes, at hun ikke kan huske det. Men det satte tanker i gang hos læseren, følte jeg. Tessa gav et godt indtryk på mig og gjorde, at jeg havde lyst til at læse mere om hende. Her var der selvfølgelig også lysten til, at blive ved med, at vende siden for at finde ud af, hvem morderen er.

Jeg havde ingen fornemmelse i gennem bogen, hvem morderen kunne være. Jeg var egentligt helt blank og derfor blev jeg også meget overrasket, da jeg nåede slutningen af bogen. Selvom at jeg ingen fornemmelse havde, blev jeg stadig overrasket over, hvordan det hang sammen. Jeg vil sige at spændingen findes mest i midten af bogen, da jeg egentlig ikke følte, at der var utrolig meget spænding over slutningen. Slutningen fungerede mere, som en fin sløjfe som blev bundet, efter en spændingsfyldt og psykologisk midte i bogen.

’Kvinden i graven’ var utrolig spændende og psykologiske, som gjorde bogen meget intens, med en for mig overraskende slutning. Dette kan jeg godt lide ved en KrimiThriller og dette gør, at jeg helt sikkert kan anbefale ’Kvinden i graven’.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code