“Kys mig langsomt” af Tammara Webber

Kys mig langsomt

Original titel: Easy
Serie: Contours of the Heart 1
Forfatter: Tammara Webber
Genre: Ungdomsbog, kærlighedsroman
Sider: 370
Oversætter: Astrid Heise-Fjeldgren
Forlag: Gyldendal
Udkom: 12. august 2014

DUO stjerner III

 

 

’Kys mig langsomt’ har masser kærlighed og gav mig kuldegysninger, fordi den samtidig er så dramatik og spændende – jeg fik da også lidt varme i kinderne.

streg

Resumé

Jacqueline har fulgt sin kæreste igennem 3 år til universitet. Lidt efter at de er startet ,står Jacqueline pludselig alene – kæresten har slået op. En aften hvor veninderne har fået hende slæbt med til fest, bliver hun overfaldet på vej hjem. I sidste øjeblik bliver hun heldigvis reddet af Lucas. Efter den aften begynder hun at ligge mere og mere mærke til Lucas, den mystiske bad boy, som kører på motorcykel og tegner til forelæsningerne. Jacqueline opdager mange forskellige sidder af Lucas, nemlig den cool fyr, den søde barista, den hjælpsomme forsvarsinstruktør og den hemmelighedsfulde fyr. Jacqueline bliver mere og mere fascineret – men hvem er Lucas egentlig og hvilke hemmeligheder er det som han bærer rundt på?

streg

Anmeldelse

Første gang jeg læste ’Kys mig langsomt’ var på engelsk, og jeg syntes virkelig, at den var god! Jeg kunne rigtig godt lide de 2 hovedpersoner, deres forelskelse og ikke mindst dramaet i denne bog. Derfor var jeg bare nødt til at læse den på dansk også – og jeg kan kun sige at, oversættelsen heldigvis levede op til alle mine forventninger.

Dét jeg godt kan lide ved ’Kys mig langsomt’, er at jeg kan identificere mig selv med Jacqueline, fordi hun er jordnær og realistisk. I bogen gennemgår hun en udvikling, fordi hun er meget sårbar og usikker i starten, da hendes kæreste gennem mange år slår op med hende, og derefter skal hun til at finde sig selv igen. Hendes øjne bliver åbnet og forfatteren får hende beskrevet, som en der skal til at tage nogle af de første skridt i verden – og det synes jeg virkelig var super godt.

Jeg kunne også rigtig godt lide Lucas, fordi han har så mange forskellige sider. Han er mystisk og spændende, og jeg fik helt lyst til at møde ham. Han blev nærmest til en slags book-boyfriend, fordi han består af kærlighed, men samtidig er fjern, mystisk og macho– helt igennem bad boy.

Spændingen i ’Kys mig langsomt’ synes jeg virkelig var god, fordi forfatteren, Tammara Webber, giver dig flere forskellige typer for spænding, både ved de dramatiske og de kærlighedsmæssige. Der var ikke et tidspunkt i bogen, hvor jeg kedede mig, fordi da jeg var færdig, var jeg faktisk klar til at læse den igen.

Jeg kan kun anbefale andre, at læse ’Kys mig langsomt’ – især hvis man er til den lækre feel-good kærlighedsroman med et pift af dramatik og en masse aspekter, som vil sætte dine tanker i gang.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code