“Lad mig gå” af Pernille Vørs

honey

Titel: Lad mig gå
Forfatter: Pernille Vørs
Serie: Honey
Genre: Kærlighedsroman
Sidetal: 359
Forlag: Forlaget Drømmefangeren
Udgivelsesdato: 14. februar 2018

duo 4½

 

 

 

 

Tak til Forlaget Drømmefangeren for anmeldereksemplaret.

Jeg kendte ikke meget til ’Lad mig gå’, inden jeg begyndte på den, men jeg syntes det var en virkelig hyggelig kærlighedsroman, selvom jeg ikke altid kunne lide karakterer, eller forstå deres handlinger.

streg

Resumé

Katrine har besluttet sig for, aldrig at blive forelsket igen, efter hendes ekskæreste sårede hende dybt. Hun vil gerne forsøge sig som forfatter, så hun har lejet en hytte for 2 måneder og tager afsted i den overbevisning om, at hun vil få skrevet en bog der. Men planerne går ikke helt efter hendes hoved, og  før hun får set sig om, er hun blevet hovedkluns forelsket i rigmandssønnen, Nikolaj.

streg

Anmeldelse

Jeg har læst alle Pernille Vørs bøger, og synes virkelig hun er en dygtig forfatter. I ’Lad mig gå’ har hun også fået skrevet en virkelig god historie, som jeg var meget opslugt af. Jeg kunne dog ikke helt blive klog på to af hovedpersonerne, fordi de er så skiftende, hvilket jeg ikke brød mig så meget om.

Katrine virker fast besluttet i starten om, at hun aldrig skal forelskes igen – alligevel sker det ufatteligt hurtigt, da det så sker. Derudover var der et element, som jeg ikke vil afsløre hvad er, for at undgå at spoile, som irriterede mig lidt, at hun ikke havde indset, da jeg havde opdaget det allerede i starten. Men hun opfatter det slet ikke, på trods af flere hints.

Nikolaj kan også til tider fremstå lidt flad, fordi han ikke rigtig kæmper for noget eller sig selv. Han lader sig bare trække gennem livet med de vilkår, han får udstukket af familien, så ham var jeg heller ikke vildt begejstret for.

Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide Jonas, som vi møder i starten af bogen, og som igen kommer på banen i den sidste del af bogen. Han var sådan et forfriskende pust af virkelighed, og hans personlighed var jeg helt vild med. Han fik lige trukket historien en del op, fordi han er så interessant. Derfor håber jeg også, at hører mere til ham i den næste bog.

Selve historien er også rigtig god, og siderne fløj også bare afsted, fordi jeg var spændt på at se, hvordan det hele ville ende for Katrine. Jeg synes også hun vokser og udvikler sig til sidst i bogen, hvilket betød rigtig meget, at hun viser, at hun bliver klogere. Historien er nærmest bygget op sådan, at den kan virke lidt let og lige-ud-af-landevejen i starten, men at den så får mere dybde, da Katrine vender tilbage efter de to måneder.

Jeg glæder mig til at læse, hvad der mere sker i ’Honey 2’, og håber især på at læse mere om Jonas og få et større indblik i ham, og ikke mindst Katrines veninde, Louise, som hun bor med. Hun virker også til at være en utroligt interessant karakter, som jeg håber får sin egen historie på et tidspunkt. Den her bog, er lidt mere til den bløde side, sammenlignet med Pernille Vørs andres bøger, men jeg synes alligevel det var en rigtig hyggelig og let kærlighedsbog, som jeg kan anbefale at man læser, hvis man trænger til en pause fra en tung dag, eller har brug for en sød kærlighedsbog.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code