“Lady Cassandras valg” af Lisa Kleypas

Lady Cassandras Valg

Originaltitel: Chasing Cassandra
Serie: Ravenel
Forfatter: Lisa Kleypas
Oversat af: Lisbet Kjær Johansen
Forlag: Flamingo
Genre: Erotisk roman
Sider: 349
Udgivelsesdato: 28. januar 2021

 

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Det er noget tid siden, jeg sidst var i det her univers, og derfor skulle jeg bruge lidt tid i starten på at sætte mig ind i karaktererne igen, og hvad deres historie var. Jeg synes dog bestemt også, at det her var en skøn bog.

streg

Resumé

Den velhavende og magtfulde jernbanemagnat Tom Severin har alt – det eneste han mangler, er en hustru. Det er ikke så let at finde den rette, men da han møder den smukke og begavede lady Cassandra, ved han, at hun vil være den helt rigtige kvinde til ham. Nu er problemet bare, at Cassandra længes efter at gifte sig af kærlighed, og det er åbenbart den ene ting, han aldrig vil kunne give hende. Da Cassandras ry pludselig bliver tilsmudset, giver han hende et tilbud, hun ikke kan modstå, men Cassandra har ikke givet op på at vinde hans hjerte.

streg

Anmeldelse

Der er gået noget tid siden den sidste bog udkom i ’Ravenel’ serien, og derfor skulle jeg lige bruge lidt tid på at komme tilbage i universet og huske karakterernes historier. Jeg har dog altid været begejstret for serien, og det er jeg stadig, og derudover har jeg ventet på Cassandras historie, som endelig kom nu.

I starten havde jeg ikke så tæt en forbindelse med Cassandra, fordi jeg måske ikke helt kunne relatere til hendes følelser. Hun er nemlig meget påvirket af, at hun ikke har sin tvillingesøster ved sin side mere, og selvom hun er glad på søsterens vegne, så fylder det tab ret meget i starten. Efterhånden som vi kom længere ind i historien, begyndte jeg bedre at kunne relatere til hende og hendes drømme om et ægteskab.

Tom har vi også mødt tidligere, hvor han har fremstået både lidt kold og hjerteløs, fordi han går så meget op i sine forretninger, at han næsten fik smadret et mange årigt venskab. I ’Lady Cassandras valg’ får man lov til at komme helt ind under huden på ham, og jeg fik derfor også en bedre forståelse for, hvorfor han gør de ting, han gør.

Jeg elsker, at Lisa Kleypas får revet mig så meget ind i sine bøger, at jeg ikke kan undgå at blive påvirket af det, der sker for karaktererne, og samtidig sidder og hepper på sidelinjen og håber, at de snart får noget medgang og en god afslutning. Det er dog altid tilfældet med hendes bøger, men jeg synes, hun formår at forny sig hver gang og gøre karaktererne så unikke, at jeg kan adskille dem fra hinanden, fordi de også har hver sin historie. Jeg glæder mig til at læse videre og mere fra hende.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code