“Lady Sophias elsker” af Lisa Kleypas

Lady Sophias elsker

Original titel: Lady Sophias lover
Forfatter: Lisa Kleypas
Serie: Bow street
Oversat af: Lisbet Kjær Johansen
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 290
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 14. maj 2020

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret. 

Jeg elsker alle Lisa Kleypas bøger. Der er bare noget magisk over dem og ‘Lady Sophias elsker’ er ingen undtagelse.

streg

Resumé

Sophia Sydney ønsker sig jobbet som assistent for politidommeren Ross Canon, alene af en grund: hun ønsker at få hævn over sin bror, som Ross dømte til tvangsarbejde på et fængselsskib, og derved var skyld i hans død. Men det går hurtigt op for Sophia, da hun lærer Ross bedre at kende, at det slet ikke bliver så let, som hun først havde forestillet sig, fordi Ross er slet ikke den brutale mand, som hun havde ventet, og kemien mellem dem slår gnister.

streg

Anmeldelse

Jeg elsker den romantiske historiske genre i bøger, og jeg synes Lisa Kleypas gør det vildt godt. Det forundrer mig, at hun kan blive ved med at komme med nye versioner af den samme kærlighedshistorie, uden jeg er blevet træt af det, men det kan hun bare. Selv bare de små ændringer og nuancer gør, at jeg føler det bliver en helt anden genre og bog. Jeg synes virkelig godt om, at vi får en god blanding spænding fra det virkelige liv i form af politibetjentene/agenterne og de skurke, som de jagter. Derudover får vi også stadig et indblik i overklassens liv med selskaber, fine manerer, fordommene og forventninger.

Jeg skulle lige bruge lidt tid på at komme ind på vores hovedpersoner, særligt lige Sophia, fordi hendes mission synes jeg var en smule voldsom, og jeg tænkte lidt, hvordan det nogensinde skulle lykkes hende. Med hensyn til Ross synes jeg han virkede meget kold, og jeg kunne ikke lige finde ud af, hvad jeg skulle mene om ham. Men som siderne vendte sig, fandt jeg sympati for både Sophia og Ross, og jeg nød at følge dem begge og så frem til, hvordan deres historie skulle ende.

Der er som altid god spænding i bøgerne fra Lisa Kleypas, samtidig med en masse kærlighed og erotik, hvilket er det jeg elsker i bøger. Der var ikke særlig meget, jeg ikke kunne lide, kun at det tog mig lidt tid, at blive fanget af personerne, men da jeg så rigtig kom i gang, var historien ovre alt for hurtigt. Jeg kan på alle måder anbefale ‘Lady Sophias elsker’ til dem, som kan lide en bog med romantik og spænding blandet med erotik og et historisk præg. Bogen kan godt læses alene, men jeg vil anbefale, at man læser den første i serien ’Elskerindens skygge’, da man møder parret fra sidste bog. Jeg ser meget frem til at læse videre i denne serie.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code