“Længsel” af Tracey Garvis Graves

længsel

Original titel: Covet
Forfatter: Tracey Garvis Graves
Genre: Skønlitteratur
S
ider: 312
Oversat af: Jacob Giese
Forlag: Turbulenz
Udgivelsesdato
: 23. august 2019

DUO stjerner 4

 

 

 

 

Tak til Turbulenz for anmeldereksemplaret.

’Længsel’ indeholdt et meget interessant emne og er helt sikkert blevet skrevet på en meget sober måde, men desværre blev jeg ikke rigtig fanget af vores hovedpersoner.

streg

Resumé

Chris og Claire har det svært. Efter at Chris endelig har fundet et andet arbejde, betyder det, at han skal rejse meget og er meget sjældent hjemme. De har mistet gnisten, sig selv og er ved at glide fra hinanden som par. Clarie skal klare alle opgaverne derhjemme, og hun begynder at føle sig mere og mere ensom. En dag møder hun dog den flotte politibetjent, som stopper hende. Da hun senere møder ham igen, indleder de et venskab, som kun vokser sig større, selvom at de begge godt ved, at de kun kan være venner, men hjertet er ikke altid enig med hjernen.

streg

Anmeldelse

Jeg havde ikke de store forventninger til ’Længsel’, fordi jeg vidste ærligt talt ikke, hvad jeg helt skulle forvente, da jeg aldrig har været særlig god til bøger, som kunne indeholde emnet utroskab. Jeg kan blive helt arrig, når jeg læser disse slags bøger. Men en ting, jeg virkelig godt kunne lide ved ’Længsel’, var faktisk at den var virkelig sober og får emnet til at fremstå på en meget bedre måde og viser, at der er flere sider af sagen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde meget tilovers for hovedpersonerne, da jeg startede med at læse. Jeg synes, at Claire virkelig gør, hvad hun kan for at holde sammen på sin familie og klare alt, hvad der skal klares, og det er ret tydeligt, at hun også har mistet sig selv i det hele. Det kan tydeligt mærkes, og hun er vores primær hovedperson, som vi også kommer tættest på, og hun bliver også beskrevet rigtig fint. Engang i mellem kunne man dog fornemme en vis hellighed over hende, som jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle mene om.

Angående mændene i hendes liv havde jeg bestemt ikke meget tilovers for hendes mand Chris. Det var helt sikkert værst i starten og blev bedre i løbet af bogen, da man så en udvikling i ham. Daniel virkede rigtig fin i starten, men jeg blev faktisk en smule træt af ham i løbet af bogen, fordi jeg følte, at han stod meget stille, og jeg manglede handlekraft. Men jeg tror, at Claire og Daniel møder hinanden, mens de er allermest ensomme og står på vadestedet i livet.

Jeg må indrømme, at jeg var ret vild med slutningen. Jeg tror virkelig ægteskab/samliv er hårdt, når man kommer hen i livet, hvor man mister lidt af sig selv og hinanden, og man ser så mange gå fra hinanden, hvor jeg synes, det er vigtigt, at der bliver vist flere forskellige sider af det hele, hvor ’Længsel’ er et rigtig godt bud, som jeg synes er værd et kig på. En anden ting, som bogen også giver et bud på, er det almindelige forstadsliv i USA, som man lige kan forestille sig på film, hvor vi møder flere forskellige par, som alle har deres problemer. 

Reklamelink: Bogen kan blandt andet købes hos Plusbog.dk

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code