“Lederen som aktionsforsker” af Søren Frimann og Lone Hersted

Lederen som aktionsforsker

Originaltitel: Lederen som aktionsforsker
Forfattere: Søren Frimann og Lone Hersted
Genre: Lærebog
Sider: 150
Forlag: Samfundslitteratur
Udgivelsesdato: 4. august 2020

 

 

 


Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om Søren Frimann og Lone Hersted her)

En lærebog omkring organisationsforandring og udvikling, som kom til at virke ret tung.

streg

Bagsidetekst

Organisationer bliver mere velfungerende og bæredygtige, når de ansatte inddrages aktivt som kompetente bidragydere i forandringsprocessen. Ledelse handler i dag ikke blot om at bedrive driftsledelse, men i høj grad om at facilitere vellykkede forandringsprocesser.

Lederen som aktionsforsker peger på vigtigheden af dialog, anerkendelse og engagement i bestræbelsen på at skabe mening og samskabe bæredygtige løsninger på organisatoriske udfordringer. Det vellykkede aktionsforskningsprojekt kan føre til øget udvikling af organisationens kerneydelser og styrke arbejdsglæden og motivationen hos de ansatte.

Desuden kan aktionsforskning understøtte udvikling af bæredygtige lærings- og arbejdsfællesskaber i organisationen som helhed.
Lederen som aktionsforsker viser, hvordan lederen i rollen som aktionsforsker kan inddrage ansatte, brugere, klienter, borgere, kunder og andre relevante interessenter i udviklingen af organisationen.

streg

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet med ‘Lederen som aktionsforsker’, men jeg havde i hvert fald håbet på, at selvom det er en lærebog/fagbog, at den så ville være lidt lettere i forståelsen, så den satte sig bedre fast. Det ville have været fint med flere konkrete eksempler at holde teorierne op imod, da det ville gøre større indtryk og derved gøre det lettere at huske.

Der kommer nemlig nogle gode redskaber op, som er vigtige for en leder, der skal føre en virksomhed igennem en forandring og udvikling, og hvorvidt det bare er fordi, jeg har en hjerne, der ikke husker ting så godt, medmindre de efterlader et større indtryk, eller om andre rent faktisk vil lagre indholdet bedre i hukommelsen, det er svært at sige. Jeg kunne i hvert fald godt have haft brug for en lidt anden fremgangsmåde.

Heldigvis er det jo muligt at tage bogen frem igen, når man skal bruge noget derfra, hvis man står i den situation at have en virksomhed, der skal igennem en forandring og udvikling. Jeg kunne også fint relatere til min egen erfaring indenfor de arbejdspladser, jeg har været på.

Kan du godt lide lærebøger om ledelse, organisationer og udvikling, så vil den her bog nok falde i din smag, da den fremstår ret nørdet indenfor det felt. Det kan sagtens være, at du vil få mere glæde af den og kunne bruge noget fra den.

streg

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *