“Legacies – sæson 1” på DVD

legacies

Original titel: Legacies – season 1
Skuespillere: Archie L. Winston, Danielle Rose Russell, Jenny Boyd,
Genre: Fantasy
Spilletid: 10 timer og 49 minutter
Filmselskab: HBO
Udgivelsesdato: 29. juni 2020

 

 

 


Tak til HBO for anmeldereksemplaret

‘Legacies’ var en blandet oplevelse, som dog formåede at vinde ind på mig til sidst.

streg

Resumé

Hope går på Salvatore skolen for ”De unge talentfulde” sammen med Dr. Salzmans tvillingepiger. De kæmper med at finde andre af deres slags, som skal beskyttes fra omverden og dem, der jager dem. En dag møder de Landon, som også er overnaturlig, men de kan ikke helt finde ud af på hvilken måde, og hvorfor der pludselig begynder at komme flere og flere monstre forbi skolen, som de alle må hjælpes ad om at bekæmpe ved hjælp af deres kræfter. Med al den magt de unge mennesker har, kan man let blive lokket af mørket, så spørgsmålet er – vil de blive de helte, som de ønsker at være eller de skurke, som de er født til at blive?

streg

Anmeldelse

Jeg var spændt på at se spin-offen til både ’The Vampire Diaires’ og ’The originals’, denne gang med børnene. Jeg har dog ikke set ’The originals’ til ende, så jeg var spændt på om det kunne lade sig gøre alligevel, da det nu kommer til at handle om Hope, Niklaus og Hayleys datter. Jeg vil sige, at jeg skulle nok have set ’The originals’ færdig, inden jeg så ’Legacies’, fordi der var en del, som jeg gik glip af med Hopes fortid. Så det måtte jeg selvfølgelig lige lave om på, efter jeg havde set ’Legacies’. Jeg synes, serien vinder lidt ind på en, jo længere man kommer ind i den, men lige i midten var jeg ved at give op på den.

Grunden til, at serien vandt en smule ind på mig, var helt sikkert udviklingen, som vi ser i vores hovedperson Hope. Jeg kunne ikke rigtig lide hende i starten, fordi jeg virkelig følte, at hun var følelseskold og ikke havde særlig meget at byde ind med andet end hendes forskellige kræfter. Dog synes jeg, at man manglede at se nogle udtryk fra hendes vampyr side, men jeg synes virkelig, hun gennemgår en positiv udvikling i forhold til hende relation til andre mennesker, og vi får lov til at se nogle gode sider af hende.

Der hvor jeg virkelig syntes, at serien blev en del lang i det, var i forhold til alle de monstre, som vi møder og som vores personer skal bekæmpe. Det bliver alt sammen for voldsomt, rodet og lidt for hurtigt gået hen over. Så er der et bagvedliggende problem igennem hele serien, som er meget godt fundet på, men alligevel bliver det blot kørt lidt for ekstremt hen, især når man kommer fra ’The Vampire Diaries’.

Jeg blev dog alligevel fanget af serien på grund af de personer, som vi følger og begynder at holde af på hver deres måde, så derfor kunne jeg heller ikke lige lade være med at ville se videre i serien. Alt i alt synes jeg at ’Legacies’ var en blandet oplevelse, hvor jeg havde en ret væsentlig del, som jeg ikke var vildt fan af, nemlig handlingen og en hovedperson, som jeg endte med at blive mere og mere betaget af, jo længere ind i serien jeg kom.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code