“Lille fugl” af Lauri og Jaakko Ahonen

Lille fugl

Originaltitel: Pikku Närhi
Forfatter: Lauri og Jaakko Ahonen
Forlag: Cobolt
Genre: Gys, Graphic Novel
Sider: 130
Udgivelsesdato: 30. september 2015
Oversat af: Siri Nordborg Møller

5,5 DUO

 

 

Finsk graphic novel, der har vundet flere priser. Utroligt flot og skræmmende!

streg

Resumé

Lille Fugl bor i et stort, dystert hus med sin sengeliggende mor. Hun har fortalt ham, at han skal blive i huset, for alt hvad der er udenfor er farligt og ondt. Der er onde fugle udenfor. Derfor bliver der sat brædder for vinduerne, og jo mere bange Lille Fugl bliver, jo mere murer han sig inde. Han har kun de portrætter af familiemedlemmer, der hænger på væggen samt en edderkop til at holde sig med selskab. Indtil en dag, da der kommer en fugl og banker på døren…

streg

Anmeldelse

‘Lille fugl’ er først og fremmest en graphic novel, men den er også meget mere end det. Bogen er spækket med detaljemættede billeder, der, selvom de er holdt i mørke toner, fortæller hele historien selv. Det er kun meget få stykker tekst, der præger historien, og langt det meste skal man tænke sig til. Der er virkelig tale om ‘Show, don’t tell’. Hver lille ting er så fyldt med detaljer, at det er helt vildt.

Ud over at være en graphic novel, er det ikke mindst en gyser. Man kan ikke undgå at blive skræmt af historien. Egentlig er det en historie om et barn, der er underlagt sin mor. Moren fortæller den lille fugl om alt, hvad der er farligt, og om, at han ikke må gå udenfor huset. Det er historien om et barn, der har fået en viden som lille, der gør, at han tager sagen i egen hånd, hvilket kun gør det meget værre. Det ender med at tage en fatal drejning, men det er op til læseren at finde ud af, hvad det går ud på.

Normalt er jeg ikke en, der læser graphic novels – og slet ikke en, der nyder dem! Men det gjorde jeg med ’Lille fugl’. Man kan ikke sige, at sproget er flydende, for der er intet sprog, men billederne er så levende, at det kunne være en film, man sad og så. Nogle gange er der plads til 6-9 billeder på en side, andre gange fylder et enkelt billede to hele sider. Det er en fantastisk variation, og det giver et flow, jeg er helt vild med.

Bogen er blevet beskrevet som Disney møder Kafka. Jeg ved ikke om jeg er enig, for ja, bogen har en storslåethed der minder om Disney, og en uhygge, der kan komme fra en af Kafkas striber, men om jeg vil kalde det et mix, ved jeg nu ikke. Jeg synes, bogen er sin helt egen!

streg

Skrevet af Mia Cecilie Pedersen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code