“Livsblod” af Gena Showalter

Livsblod

Originaltitel: Lifeblood
Forfatter: Gena Showalter
Serie: Evigt liv
Genre: Fantasy, serie
Oversat af: Lene Støvring

Sider: 441
Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivelsesdato: 1. marts 2018
DUO stjerner III

 

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

Efter et lille halvt års ventetid, kunne jeg nu få lov til at komme tilbage til Ten og universet i ’Evigt liv’ trilogien, hvilket var skønt! Nu sidder jeg bare tilbage og ville ønske, at jeg havde den sidste bog i hånden.

streg

Resumé

Tenley ”Ten” Lockwood når lige at træffe sit valg, før hun dør. Hun skal nu tilbringe Efterlivet i Trojka, men det betyder samtidig, at hendes fjende er blevet hendes kæreste Killian. Han ofrede alt for hende, men hun var alligevel ikke villig til at vælge hans virkelighed. Ten har en usædvanlig evne – hun kan absorbere og dele lys, og derfor er hun meget eftertragtet af fjenderne fra Myriaderne. Imens alle disse udfordringer står på, skal hun også lige vænne sig til sit nye liv, og deltage på missioner om at overtale mennesker til at vælge Trojka. Det helt store spørgsmål er dog, om hun vil vælge kærligheden til sidst eller være tro mod sin nye virkelighed?

streg

Anmeldelse

Jeg er virkelig imponeret over det univers, som Gena Showalter har skabt. Det er faktisk ret avanceret, og ligesom man tror, man har fået styr på universet, bliver man kastet ud i helt nye ting her i ’Livsblod’. Her er Ten nemlig kommet til Efterlivet, som er helt anderledes, fra det univers vi mødte i ’Førstelivet’. Det gør at universet bliver ved med at fremstå spændende og interessant.

Indtil flere gange, havde jeg svært ved helt at regne ud, hvad der ville ske som det næste, og det var jeg rigtig glad for. På den måde, blev jeg overrasket flere gange, og gik samtidig og frygtede, at noget af det, jeg troede kunne ske, ville ende med at ske, fordi der bliver smidt små ledetråde ud. Heldigvis så holdte mine bange anelser ikke stik! Det havde godt nok været forfærdeligt, hvis det var sket, da jeg frygtede at Ten ville blive svigtet på den værste måde, og selvom hun bliver svigtet op til flere gange, så gør det ikke nær så ondt, som det andet ville have gjort.

Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive et par ord, om den sindssyg flotte forsideillustration på ’Livsblod’. Den er bare knivskarp og jeg glæder mig til at fordybe mig lidt mere i billedet. ’Livsblod’ er på mange måder endnu mere barsk end ’Førstelivet’, hvilket jeg ikke troede var muligt. Uden at afsløre for meget, fik jeg lidt den samme følelse, som da jeg f.eks. læste sidste bog i ’Harry Potter’.

’Livsblod’ slutter med, at Ten står overfor et virkelig svært valg, som hun helt selv skal træffe. Derfor ville jeg også bare ønske, at jeg allerede nu havde fortsættelsen, så jeg kunne finde ud af, hvad hun ender med at vælge. Men vi læsere skal jo pines lidt en gang imellem. Men du skal helt sikkert glæde dig til at læse ’Livsblod’, som i den grad lever op til sin forgænger.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code