“Løftet” af Sue Moorcroft

løftet

Original titel: The Christmas promise
Forfatter: Sue Moorcroft
Genre: Skønlitteratur
Sider: 470
Oversat af: Hanne Arnold
Forlag: Bazar
Udgivelsesdato: 25. november 2017

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Bazar for anmeldereksemplaret

’Løftet’ viste sig faktisk at være lidt af en julebog, men en god en af slagsen, hvor der var spænding og kærlighed tilstede.

streg

Resumé

Ava Blissham kæmper for at få dagligdagen til at fungere som selvstændig modist og hattemager. Udover de økonomiske problemer, dukker hendes ekskæreste Harvey også op med nogle gamle billeder, som hun ikke ønsker ser dagens lys, men Harvey truer med at sende dem til alle, da han gerne vil have hende tilbage. Oven i alt det, er det også snart jul, og hvis der er noget, som Ava ikke kan lide, er det jul. Hvad hun dog ikke regner med er Sam, den lækre fyr som virker interesseret i hende og hjælper hende, både med at få Harvey til at lade hende være i fred og få gang i hendes forretning, da han beder hende om at lave en speciel hat til hans mor.

streg

Anmeldelse

Da jeg læste om ’Løftet’ tænkte jeg, at det helt sikkert ville være en bog for mig. Jeg synes den lød rigtig spændende. Men jeg havde faktisk ikke de helt store forventninger til bogen. Og jeg må også have overset en lille detalje, fordi jeg må indrømme, at jeg faktisk blev lidt overrasket over, at det handlede så meget om jul. Ikke fordi det var overvældende, men jeg ville faktisk have ønsket, at jeg havde læst den i juletid, fordi så tror jeg, at jeg var kommet lidt i stemning og virkelig fået en god følelse om, hvad jul handler om. Det tror jeg, at jeg ville, fordi Ava ikke er en fan af julen, men igennem hende får man alligevel en god følelse af, hvad det handler om.

’Løftet’ er i den grad også en kærlighedshistorie og en god en af slagsen. Der kommer rigtig mange elementer ind over. Det er to mennesker, som møder hinanden igennem fælles bekendte. Men der kommer en masse udfordringer i vejen for dem. Avas besværlige ekskæreste, Avas veninde som er forelsket i samme fyr og tilliden til hinanden. Jeg kan rigtig godt lide Ava, især da man lige kommer ind på hende og hvorfor hun holder afstand til Sam, som jeg nok forelskede mig lidt i med det samme. Jeg kan rigtig godt lide, at vi får nogle små indblik i Sam og hans følelser igennem bogen, fordi det gav en rigtig god forståelse.

Jeg kunne rigtig godt lide Avas levevej. Jeg har ikke lige hørt om en modist og hattemager før, så det var faktisk rigtig spændende, når hele processen blev forklaret, og jeg fik faktisk lyst til selv at få lavet en hat, jeg kunne have på til en særlig lejlighed. ’Løftet’ er også en rigtig spændende læseoplevelse, fordi der sker faktisk rigtig meget, så jeg følte ikke på noget tidspunkt, at bogen stod stille. Det er samtidig også en rigtig stærk læseoplevelse, fordi den berører flere emner, skylden og fornægtelsen af vold mod andre og at være kræftramt. Jeg kan uden problemer anbefale ’Løftet’, fordi at det er en sød, letlæselig og meget gribende kærlighedshistorie med spænding, som gik mig lige i hjertet, især på grund af julestemningen jeg fik i februar. Jeg glæder mig til at læse den igen når det bliver juletid.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code