“Løgn og lykke” af Maya Banks

Løgn og lykke

Original titel: The Tycoon’s Pregnant Mistress
Forfatter: Maya Banks
Oversætter: Lene Støvring
Genre: Erotisk kærlighedsroman
Sider: 174
Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivelsesdato: 1. september 2017

duo 4½

 

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

Jeg elsker Maya Banks og ’Løgn og Lykke’ var en historie, som virkelig havde meget potentiale. Så jeg synes det var meget ærgerligt, at historien ikke var længere.

streg

Resumé

Marley er gravid. Desværre har hun fået hukommelsestab og husker ikke sin ekskæreste Chrysander Anetakis, som er en rig hotelejer. Hun husker heller ikke, at hun har forrådt ham og solgt ud af hans hemmeligheder. Men dette er Chrysander ligeglad med, fordi han vil have sin arving og hævnen, så han lyver for hende og fortæller hende, at de er forlovet og sammen rejser de til hans private ø. Tiden løber dog fra Chrysander, da Marley begynder at få sin hukommelse tilbage…

streg

Anmeldelse

Jeg elsker virkelig Maya Banks. Jeg har læst en del af hendes bøger og bliver altid glad, når jeg kan se at bøgerne bliver oversat til dansk. ’Løgn og Lykke’ havde jeg dog ikke læst endnu, så jeg så rigtig meget frem til det. Jeg blev desværre lidt skuffet, da jeg fik bogen i hånden og så, at den ikke var særlig lang, men den havde et smukt cover, så jeg glædede mig også utrolig meget til at komme i gang med bogen. ’Løgn og Lykke’ har virkelig også meget potentiale, fordi den var rigtig spændende og havde et virkelig interessant plot, som jeg var meget drevet af. Jeg syntes dog stadig, at den sagtens kunne have været endnu længere.

Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at vide, hvordan de to hovedkarakterer havde mødt hinanden, og hvordan de var blevet forelsket i hinanden. Det kunne have gavnet historien og personerne, fordi jeg følte, at jeg manglede et indblik i personerne, og jeg på den måde ikke kom lige så tæt ind på livet af karaktererne, som jeg ønskede. Jeg ved at Maya Banks er virkelig god til at skabe karakterer, som man ikke kan gøre andet end at holde af, og det var bare rigtig ærgerligt, når handlingen i bogen var så god!

Der var flere elementer i historien som tiltalte mig. Det skal også siges, at selvom jeg gerne ville have mere af historien og personerne, så var det som jeg fik, rigtig godt. Man fik lov til at følge dem begge to, så man fik et godt indblik i den tumult, som var tilstede i dem begge, så man var helt med på, hvorfor de reagerede som de gjorde i de forskellige situationer, selvom de ikke selv kunne se det. Der kan jeg som læser godt lide, at man er blevet lukket ind i disse hemmeligheder.

Selvom jeg bare gerne ville have endnu mere, end det ’Løgn og Lykke’ gav mig, så synes jeg alligevel, at det var en god bog, fordi den havde nogle interessante og spændende elementer, situationer og personligheder i bogen, som jeg synes er værd at undersøge nærmere. 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code