“Lucifer” sæson 1 på DVD

Lucifer

Original titel: Lucifer Season 1
Serie: Lucifer
Genre: Drama, Fantasy
Spilletid: 9 timer og 2 minutter
Skuespillere: Tom Ellis, Lauren German og Kevin Alejandro
Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 29. januar 2018

DUO stjerner III

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret

En serie som er fuld med alvor og humor. Hovedpersonen Lucifer bringer serien på et helt specielt plan. En serie jeg kun kan anbefale.

streg

Resumé

Lucifer, the Lord of Hell, keder sig og er ulykkelig. Han flytter derfor til LA. En dag kommer der dog lidt spænding ind i hans liv, da en kendt stjerne bliver myrdet foran ham, og han vil gerne være med til at opklare hendes mord. Han hjælper derfor den smukke detektiv Chole Decker fra LAPD med at løse gåden, selvom hun langt fra ønsker hans hjælp. Lucifer kommer med på flere mordeftersøgninger, både for hans egen skyld men også for andres. Er kongen af helvede ved at forandre sig?

streg

Anmeldelse

Jeg gik med et ret åbent sind ind i denne serie, da jeg havde fået den anbefalet af en veninde. Så jeg havde faktisk ikke store forventninger, men blev da hurtigt glædeligt overrasket over at se, at den både var sjov og alvorlig på samme tid. Der er en rigtig god blanding af det overnaturlige og virkelighedens verden. Der er rigtig meget humor i serien, og især omringet hovedpersonen Lucifer, som er spillet af Tom Ellis.

Jeg har ikke set Tom Ellis i andre ting før, så her var jeg også meget positivt overrasket, fordi jeg havde en frygt for, at man godt kunne gå hen at blive træt af selve personligheden, som han skal spille, men jeg synes faktisk, at han formår at gør det rigtig godt i form af sine kropsholdninger og de udtryk, som han formår at overspille til fulde, uden at det gjorde mig noget.

Jeg kan rigtig godt lide universet, som er til stede i serien. Det fungerer faktisk rigtig godt. Jeg kan godt lide, at vi får et indblik i den overnaturlige verden, i form at Lucifer og de venner fra underverdenen, som han har omkring sig. Det er dog ikke det store indblik, og jeg kunne godt tænke mig endnu mere, end hvad de får indtil videre. Ved siden af får vi et indblik i Chole Decker, spillet af Lauren German, som præsenterer virkelighedens verden, da hun passer sit job som politibetjent og sin familie, og hun ved intet om Lucifers oprindelse, selvom at der bliver henvist til det en gang i mellem. Det er en rigtig god kontrast til hinanden.

Lucifer får talt sig selv med på nogle af hendes sager, fordi han keder sig, og fordi han er lidt vild med hende. Det er godt at vi kommer med på de forskellige sager, som han skal kæmpe med at opklare, fordi det gør, at der kommer et rigtig godt flow og spænding ind i serien. At hovedpersonen så sørger for at indbringe en masse humor med opgaverne, de bliver stillet overfor, er kun et plus.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code