“Lykkens tinde” af J. R. Ward

Lykkens tinde

Originaltitel: Lover Reborn (part two)
Serie: The Black Dagger Brotherhood
Forfatter: J. R. Ward
Oversat af: Louise Christiansen
Forlag: Tellerup
Genre: Fantasy, serie, erotik
Sider: 474
Udgivelsesdato: 22. juni 2018

DUO 6 stjerner

 

 


Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om J. R. Ward her og serien ‘The Black Dagger Brotherhood’ her)

Anden halvdel af Tohrments og No’Ones historie var lige så god, som den første del. Jeg glæder mig til at læse videre i universet.

streg

Resumé

Tohrment har endelig lukket No’One ind, men han holder stadig en form for distance til hende, og lukker hende ikke ind i sit hjerte. Men for at Wellsie kan komme videre fra mellemstadiet, skal han give helt slip på hende, og lære at elske igen. Imens kæmper No’One på at finde sin identitet, men da en voldsom begivenhed finder sted, vælger Tohrment at afslutte forholdet, selvom det kan betyde, at Wellsie aldrig kommer videre fra mellemstadiet.

streg

Anmeldelse

Både Tohrment og No’One udvikler sig utrolig meget i ’Lykkens tinde’. No’One ender med både at få sig en ny identitet, et navn og få knyttet nogle bånd til den virkelige verden, men Tohrment forsøger at komme videre, selvom det ikke er så let, som det lyder.

Vi følger dog også både John og Xhex, som skal finde ud af, hvordan deres liv skal være, da John har meget svært ved at tackle det, når Xhex er i fare. Xhex har dog behov for at bruge sine egenskaber, og har altid fungeret som lidt af en kriger, og derfor kan hun ikke finde sig til rette med, bare at gå hjemme og få tiden til at gå med at vente på, at John kommer hjem fra nattens kampe.

Samtidig får vi et større indblik i Bastardernes Forbund, som jeg stadig synes er interessante at følge. Jeg har et håb om, at de med tiden bliver en god flok, men nu må vi se, hvad forfatteren ender med at beslutte sig for. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge dem nærmere og komme tættere på dem, selvom de ikke ligefrem er de gode i universet. Jeg kan dog langt bedre lide dem, end jeg kan lide Elimineringsgruppen.

Næste bog kommer til at handle om Blaylock og Qhuinn, og den er jeg bare lidt skeptisk og nervøs at læse, fordi jeg ikke tidligere har læst så meget om fyre der er til fyre, men indtil videre synes jeg, at det har været fint nok i de andre bøger, så jeg er spændt på at finde ud af, hvor udpenslet deres sexliv vil være. Uanset hvad skal jeg i hvert fald læse den – det er helt sikkert!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code