“Lyset fra de faldende stjerner” af Kate Ling

lyset fra stjerner

Original titel: The glow of the fallen stars
Forfatter: Kate Ling
Serie: Ventura
Genre: Science-fiktion
Oversætter: Johnnie Mccoy
Sider: 321
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesdato: 7. februar 2018

5,5 DUO

 

 

 

Tak til Gads forlag for anmeldereksemplaret

Det var vidunderligt at være tilbage i det fantastiske univers. Jeg er stadig lige forelsket i universet, og kærlighedsforholdet mellem de to hovedpersoner. Jeg er spændt på at læse fortsættelsen.

streg

Resumé

Seren, hendes elskede Dom, og de andre venner er ankommet til en ubeboet planet, som er meget lunefuld, og hvor der ikke er hjælp at hente. Derudover er de meget udsatte og sårbare. Dette finder de også hurtigt ud af, da Seren og Ezra bliver hårdt såret af noget mystisk fra planetens indre. De begiver sig videre for at finde fastlandet, da de ikke har mere mad. Da de finder fastlandet, finder de meget mere. Hemmeligheder i massevis, som ender med at have store konsekvenser for Seren og Dom.

streg

Anmeldelse

Jeg glædede mig meget til at læse videre i serien, efter at have læst ’Under ensomme stjerner’. Jeg læste også bogen rigtig hurtigt, fordi at jeg var glad for at komme tilbage til universet, samt kærlighedshistorien mellem Seren og Dom. Jeg kan rigtig godt lide universet, fordi det minder mig på en måde om en af mine yndlingsserie, ’The 100’. De er selvfølgelig ikke lige så mange, og det er ikke jorden, men en anden planet. Derudover er der mere overnaturligt til stede i denne bogserie, end det er tilfældet med ’The 100’. Men selve plottet med, at de unge kommer til en planet, hvor det er meget svært at overleve, men alligevel gør hvad de kan, ligner meget hinanden. De kommer også ud for en masse prøvelser, og de møder også andre som har boet der længe, som de på ingen måde havde forventet.

Det tager også en rigtig god drejning, i forhold til hvem de møder, som jeg ikke vil røbe. Jeg kan fortsat rigtig godt lide Seren og Dom. Deres kærlighedshistorie er ikke uden problemer, og deres liv er sat hårdt på prøve, men man er ikke tvivl om, at de elsker hinanden. Så er spørgsmålet bare, om de kan acceptere hinandens fortid og hemmeligheder? Dette tager bogen op og det fylder en hel del i denne, som gjorde at jeg nok kom til at fokusere mere på dette, end det mystiske som Seren og Ezra oplever efter deres sygdom. Men jeg har en fornemmelse af, at vi kommer til at finde ud af mere om dette i fortsættelsen.

Jeg synes ’Lyset fra de faldende stjerner’ ender rigtig sørgelig. Jeg vil selvfølgelig ikke røbe noget, men jeg synes ikke helt det var fair, men på den anden side, kunne jeg heller ikke se, at det kunne være anderledes. Jeg glæder mig derfor til at læse videre i serien, og det kan slet ikke gå hurtigt nok, da jeg rigtig godt kunne tænke mig at vide, hvad der kommer til at ske videre med Seren og Dom. Så derfor har jeg heller ikke nogen problemer med at anbefale ’Lyset fra de faldende stjerner’ til alle, som godt kan lide en bog med en rigtig god kærlighedshistorie og en masse spænding.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code