“Mæsker 1 – Henretterlunden” af Majbrit Ravnholt Cramer

mæsker

Originaltitel: Mæsker 1 – Henretterlunden
Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer
Serie: Mæsker

Genre: Fantasy

Sidetal: 402
Forlag: Facet
Udgivelsesdato: 1. september 2020

 

 

 


Tak til Facet for anmeldereksemplaret

Der er fart over feltet i denne fantasy roman, hvor kongens hemmeligheder får stor betydning for kongerigets fremtid.

streg

Resumé

Johanne har som alle beboere i Katava lys hud. Eller ikke alle. Der er én som er anderledes. Den kongelige falkoner Byriel er mørk og har mørke øjne, og det siges at han spiser mennesker, når fuldmånen kaster sit lys over kongeriget. Alle frygter ham på grund af hans mørke hud. I slottets skole hjælper Johanne den gamle skolemester med at undervise byens fattigste børn. Her finder hun et brev fra sin mor til skolemesteren, som omhandler hende og Byriel. I takt med at hun prøver at finde en forklaring på brevet, opdager hun hemmeligheder om det kongerige, hun troede hun kendte. Hun finder snart ud af, at hun har levet på en stor løgn.

streg

Anmeldelse

Majbrit Ravnholt Cramer’s debutroman, ’Henretterlunden’, er første bind i serien ’Mæsker’. Jeg havde ingen forventninger til historien, men undrede mig dog over, hvad ordet mæsker betød. Det fandt jeg hurtigt ud af, da jeg kom i gang med bogen. Der var ligeledes et par andre ord i starten, som jeg ikke forstod betydningen af og blev nødt til at gætte lidt på, indtil forklaringen kom senere i historien.

En ting, jeg synes er meget sjovt, er at karaktererne enten har et nordisk navn såsom: Johanne, Esben og Anna, eller et mere alternativt navn såsom: Byriel, Meta og Hinto. Forest i bogen er der lavet en personoversigt med de mest relevante karakterer for historien. Det er godt tænkt, især når anden bog udkommer, og man skal huske hvem de forskellige karakterer er.

Hovedpersonen Johanne er meget omsorgsfuld. Hun underviser de fattigste af byens børn, og holder også lidt øje med dem udenfor skolen. Jeg tænker, at hun har fået dette moderinstinkt i forbindelse med at hendes egen mor døde i barselsengen, da hun fødte Johannes lillebror – Esben. Johanne er intelligent og ikke bange for at sige sin mening, og er måske lidt for nysgerrig for sit eget bedste. Flere gange kommer hun i problemer grundet dette. Dog er det netop også nysgerrighed, som sætter gang i plottet, da hun allerede en femtedel inde i bogen, kommer til at overvære noget, som har meget stor betydning for resten af historien.

En anden karakter som er interessant at tage fat i er Johannes storebror – Tue. Han er en stædig ung mand, som altid mener, at hans løsning er den eneste rigtige. Gennem historien oplevede jeg mange gange at blive i tvivl om, hvor jeg lige havde ham. Han foretog nogle valg, som gik imod min tidligere opfattelse af ham. Han er nok den karakter, jeg er mest spændt på at se udviklingen af.

De øvrige karakterer kommer man, som læser, ikke så tæt på. Historien er skrevet som 1. person-fortæller, og vi får derfor ikke det samme indblik i dem, som vi gør med Johanne. Vi kender heller ikke så meget til Byriels tanker og følelser, og det synes jeg er ærgerligt, da han er en af historiens vigtigste karakterer. Jeg synes, det kunne være meget spændende at læse lidt mere om hans oplevelser og tanker.

Der er fuld fart i handlingen hele vejen gennem romanen. På intet tidspunkt kom jeg til at kede mig, for der sker hele tiden noget, og derfor er den også hurtigt læst. Man kan ikke lægge bogen fra sig, når der sker noget spændende, hvilket er hele tiden.

Nu vil jeg ikke spoile historien, men Johanne finder noget i skolemester Lohrens’ urtehave som virker lidt mystisk. Jeg ventede og ventede på at få en forklaring. Da slutningen nærmede sig, var jeg lidt bange for at det var blevet glemt, og derved efterlod et plothul i en ellers godt opbygget historie. Heldigvis kom forklaringen i sidste ende.

Romanen som foregår i en middelalder-lignende setting, er meget moderne i de emner den tager op. Majbrit har blandt andet valgt at skrive ikke bare én, men flere LGBTQ-karakterer ind i historien, hvilket jeg synes er rigtig fedt, da det ikke ses så ofte i fantasy genren. Derudover handler historien i den grad også meget om frygten for det anderledes, i denne forbindelse, folk med en anden hudfarve. Det kan virke lidt fjollet, at befolkningen tror Byriel er kannibal, bare fordi han er mørk og kommer fra en anden ø, men man kan også reflektere over, at vi i dagens moderne samfund også døjer med den slags fjendtlighed overfor folk, som er anderledes end os selv.

Alt i alt er det en spændende historie om nogle karakterer, som bare gerne vil sprede sandheden om deres kongeriges historie og samtidig stoppe den racisme, som har splittet riget. Jeg vil helt klart anbefale ’Henretterlunden’ til dig, som har lyst til en actionfyldt efterårs læseoplevelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne læse andet bind i serien, når den udkommer.

streg

Skrevet af Clara Juul


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code