“Magtens pris” af Pernille Vørs

Magtens pris

Original titel: Magtens pris
Serie: Dominic triologi
Forfatter: Pernille Vørs
Forlag: Mellemgaard
Genre: Erotisk roman
Sider: 488
Udgivelsesdato: 13. november 2015

DUO 6 stjerner

 

 

 

Jeg har ventet længe på den dag, hvor jeg igen kunne vende tilbage til historien om Catharina og Ian, og se hvor handlingen nu ville tage mig hen. ’Magtens pris’ var alt hvad jeg forventede og meget mere!

streg

Resumé

Cathrina og Ian er gået fra hinanden, og Catharina forsøger på bedst mulig måde at glemme Ian. Men da han kommer og tilbyder hende et forhold uden kontrakt, som er hendes inderste ønske, beslutter hun sig for at tage chancen. Men alting er ikke en dans på roser – tværtimod. For selvom Ian nu har indvilliget i at have et forhold uden kontrakt, kan Catharina stadig ikke komme helt ind bag hans facade, og få ham til at åbne sig op og vise følelser. Er den nye form for forhold dødsdømt, eller vil Ian lære at vise sine følelser med tiden?

streg

Anmeldelse

Ventetiden har været hård og nervepirrende, og da jeg først fik bogen i hånden, begyndte det allerede at krible i fingrene efter at komme i gang med den, hvilket medførte at jeg efter en lang dag til BogForum, tog hul på bogen sent om aftenen, og først kunne tvinge mig selv til at slippe den kl 3.30 om natten, selvom jeg havde været vågen siden kl 6 den dag.

Jeg ved at det er en god og medrivende bog, når det begynder at påvirke min søvnrytme, og bogen holder mig vågen, selv når jeg er ved at dejse om træthed. Men når jeg derimod kan fortsætte læsningen og få mere energi ved at læse, så er det virkelig en godt skrevet bog, hvilket også var tilfældet med ’Spillet om Sirenen’.

Titlen og motivet på bogen kunne ikke være mere rigtig til handlingen. Fra første side var jeg ikke i tvivl om, at der ville være utrolig mange magtkampe igennem bogen, og det var virkelig spændende at følge udviklingen, og liljen har en central rolle i handlingen.

Catharina er virkelig en karakter med ben i næsen. Hun er hardcore indimellem, hvor jeg selv ville have krøbet i et musehul, men er samtidig også skrøbelig. Selvom jeg ikke altid kunne følge hendes tankegang, har hun fået mig over på hendes side, og jeg kan ikke andet end at håbe, at hun får det som hun fortjener.

Ian er til gengæld stadig svær at blive klog på, fordi han har så mange ar på sjælen. Jeg er dog kommet længere ind under huden på ham i ’Magtens pris’, og begynder at have en bedre forståelse for, hvorfor han er som han er. Det er umuligt ikke at have ondt af ham i forhold til det han har gået igennem i en ung alder, og kan godt forstå at han er så skadet.

Forfatteren, Pernille Vørs, er i gang med at få skrevet sidste bind i trilogien, og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvad der nu skal ske med Catharina og Ian efter den afslutning, som ’Magtens pris’ efterlod mig med. En lille detalje som jeg også er fan af med disse bøger, er at skriften er på siderne ikke er særlig stor, hvilket betyder at der står meget mere på siderne, og når man hungrer så meget efter at få så meget med at handlingen som muligt, som jeg gør, er det kun noget jeg kan bifalde, så jeg på den måde kan forblive i den verden så lang tid som muligt.

Jeg ved endnu ikke hvornår tredje bind udkommer i ’Dominic’-trilogien, men forhåbentlig skal vi ikke vente et år på den – selvom jeg er sikker på, at den er ventetiden værd. Hvis du endnu ikke har besluttet dig angående disse bøger, men godt kan lide erotiske bøger, kan jeg kun spørge: Hvad venter du på? De er virkelig godt skrevet, og har utrolig meget at byde på, og jeg er helt klart blevet fan af dem og ikke mindst Pernille Vørs, og hendes måde at lokke læseren ind i historien, og få en til at glemme ens omverden.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code