“Mellem træernes grene” af Eva Munk

mellem træernes grene

Originaltitel: Mellem træernes grene
Forfatter: Eva Munk
Genre: YA 
Sider: 129
Forlag: Calibat
Udgivelsesdato: 13. september 2020

 

 

 

 

 


Tak til Calibat/Eva Munk for anmeldereksemplaret.

Jeg var lidt spændt på at læse ’Mellem træernes grene’, fordi jeg kender forfatteren, men bogen tog mig virkelig med storm.

streg

Resumé

Engang var Amandas yndlingsårstid vinter, men det ændrede sig. Fnug for fnug. Hun plejede altid at skøjte med sin bror, Mathias, hvor der ventede varm kakao, når de kom hjem. Men det var før, Mathias forsvandt i skoven og verden ændrede sig for altid. Nu prøver jeg på at finde ham i skoven, men jeg ved ikke, om han stadig er derinde. Jeg ved bare, at jeg bliver nødt til at finde ham.

streg

Anmeldelse

Jeg har det altid lidt specielt med at læse og anmelde en bog, som er skrevet af en jeg kender. Det er lidt ambivalent, fordi folk nogle gange kan tro, at hvis den får mange stjerner, så skyldes det at man kender forfatteren, men det er altså ikke tilfældet her. Jeg synes egentlig, jeg er ret god til at adskille bogen fra forfatteren og vurdere udelukkende på bogen, jeg sidder med i hænderne.

Med ’Mellem trænernes grene’ havde jeg sådan en intens læseoplevelse, at den endte med at påvirke min nattesøvn. Et af hovedelementerne er sorg, og det ramte mig virkelig! Da jeg havde læst den færdig, drømte jeg både om at mistet, blev mindet om de gange jeg har mistet, og vågende faktisk ved at jeg græd lidt i søvne. Det var en stærk og barsk læseoplevelse, som jeg blev ret ramt af.

Jeg ved også, at når min læseoplevelse er på den måde, så har forfatteren virkelig været dygtig i sine formuleringen og måde at fortælle historien på. Jeg kunne i hvert fald selv mærke følelserne, der blev beskrevet, hos mig selv, og genkende meget fra de gange, jeg har mistet. Det blev næsten uhyggeligt, men samtidig er det vigtigt at få en dialog omkring at miste, da vi alle har forskellige måder at reagere på og tackle sorg.

Illustrationerne er vanvittige smukke, og jeg er helt vild med dem! De underbygger bare historien og gør den mere levende. Jeg kan også meget godt lide, at vi får historien fra to vinkler, nemlig et søskendepar, og to tidsperioder. Vi starter nemlig i nutiden med Amanda, hvor vi hører om de ting, Mathias og Amanda lavede sammen, som bliver fortalt fra Amandas synsvinkel og fortsætter i nutiden. Cirka halvvejs skifter den til Mathias, som handler om tiden før, alt det vi netop har hørt fra Amanda. På den måde henvender den sig også til begge køn.

Jeg synes, ’Mellem træernes grene’ er en vigtig fortælling, som både er barsk og smuk i den måde, den er bygget op omkring skoven, som jeg synes er hele bogens omdrejningspunkt. Der er meget at tage fat i og tolke på, og jeg er meget imponeret over denne debut, som bare er virkelig fin med en masse små detaljer, men også vanvittig sørgelig.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code