Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret.

Resumé

Journalisten Heloise Kaldan finder ud af, at en ung dreng er forsvundet fra sin skole igennem sin nære ven Erik Schäfer, som arbejder som efterforsker. Lucas’ telefon dukker op, og den viser at Lukas er besat af Pareidolia – hvor man ser ansigter i tilfældige ting. Heloise bemærker et særligt billede fra sagen, som sætter hende på sporet, samtidig med at hun bliver bedt om at skrive om sagen på grund af hendes venskab med Erik. Erik får da også brug for Heloises hjælp, for at finde hoved og hale i det hele med de forskellige spor. Hvem er æblemanden? Har Lukas’ mor et alkoholproblem? Hvorfor er PTSD-ramte soldater blandet ind i sagen?

Anmeldelse

Jeg har ikke før læst noget af Anne Mette Hancock, så jeg var meget spændt på, om jeg kunne læse fortsættelsen til ’Ligblomsten’, uden at jeg sad helt lost tilbage. Jeg har hørt meget godt om hendes forfatterskab, og jeg synes, at bagsiden på bogen lød meget interessant, så jeg glædede mig til at komme i gang. Jeg vil sige, at jeg manglende nok nogle oplysninger på hovedpersonerne, for at jeg helt kunne komme i dybden med dem, men selve handlingen var super interessant og spændende, og det gjorde helt sikkert, at siderne bare fløj afsted.

Jeg kan rigtig godt lide krimibøger, fordi jeg kan godt lide spændingen, og at man skal opklare noget, i de fleste tilfælde, til sidst i bogen, og det var også tilfældet med ’Mercedes-snittet’. Der var endda et tvist, som jeg ikke havde set komme i bogen, og det gjorde den bare endnu mere spændende, og gjorde det til en fed læseoplevelse.

Som sagt manglende jeg virkelig noget baggrundsviden på Heloise, Erik og deres forhold som udgangspunkt – altså hvordan de er blevet venner. Bogen hentyder til nogle ting, som er sket i den første bog med hovedpersonerne, men det bliver aldrig nævnt helt igen. Så det tror jeg gør, at hvis man har læst den første bog, vil man på ingen måde blive irriteret over gentagelser. Man kan også sagtens læse bogen, selvom man ikke har læst den første bog, men jeg vil helt sikkert anbefale, at man tager den første bog med. Jeg påtænker i hvert fald, at jeg vil læse den, så jeg er helt med på personerne.

Anne Mette Hancock skriver virkelig godt, så jeg kan sagtens forstå, at hendes forfatterskab er blevet rost. Den var letlæseligt, uden at være for let, samtidig med at det var medrivende, og hun var rigtig god til at få opbygget et godt plot og nogle hovedpersoner, som man helt sikkert har lyst til at blive ved med at følge.

Jeg glæder mig til at se, hvad vi kommer til at opleve fra hendes hånd fremadrettet. Det er helt sikkert en krimiserie (forhåbentligt), som jeg gerne vil følge. Derfor kan jeg også uden tvivl anbefale, at man tager fat i hendes bøger, og så tænker jeg, at man skal tage fat i ’Ligblomsten’ først, for at man får den bedste oplevelse.

Reklamelink: Bogen kan blandt andet købes hos Plusbog.dk

Skrevet af Marie Lorentzen