“Mere at holde af” af Faith Andrews

Mere at holde af

Original titel: Moore to love
Forfatter: Faith Andrews
Oversat af: Astrid Lindeloff og Claus Lund Rosenkilde
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 311
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 10. januar 2020

DUO stjerner III

 

 


Tak til Palatium Books for at sponsere bogen. 

’Mere at holde af’ var en god læseoplevelse, som handlede om kærlighed både til det andet køn og til sig selv.

streg

Resumé

Madeline ’Leni’ Moore havde altid forestillet sig, at livet blev lettere, hvis hun var høj, blond og tynd, men virkelighed er næsten altid en helt anden. Hun har altid kæmpet med dårligt selvværd og vægten, hvor hun har været på forskellige kure. Nu er hun gået i gang med træningen og har fundet interesse for at løbe. Første gang hun ser ham på løbestien, bliver hun hurtigt forelsket i det hun ser. En dag løber hun frontalt ind i et træ og støder lige ind i ham. Hun finder ud af, at han ikke bare er lækker, men også vildt sød, og der er ingen grund til, at han skulle kunne lide hende, men det kan han – kan hun finde ud af at håndtere den uvante opmærksomhed?

streg

Anmeldelse

Jeg glædede mig meget til at læse ’Mere at holde af’, særligt efter at have læst bagsideteksten af bogen, hvor jeg virkelig tænkte, at dette var en bog for mig. Og det havde jeg helt sikkert ret i. Den var let at læse, sjov og fyldt med kærlighed og et endnu store emne, nemlig det at kunne acceptere sig selv. I vores samfund er der allerede nu en del snak om overvægt, og det tager bogen en smule fat på i form af bogens hovedperson Leni, som altid har lidt ekstra på sidebenene. Bogen tager det, at acceptere sig selv og hinanden, op at vende på en rigtig god måde.

Vi følger hovedpersonen Madeline, som er fyldt med en god humor og en masse selvhad på grund af sin fortid og sin størrelse. Hun har ikke den store tiltro til sig selv i forhold til evner eller sin krop og person. Så hun ser på ingen måde, hvad alle andre ser, nemlig at det ikke kun er det ydre, som tæller for skønhed. Jeg kunne ikke lade være med at have et smil på læben engang i mellem i løbet af bogen, da hun kommer med nogle rigtig sjove vendinger en gang i mellem med sin selvironi.

Ligeledes var jeg også ret vild med hendes veninder og kunne godt tænke mig at se mere til dem. Alternativt noget andet fra denne forfatter, fordi hun formår at skabe et realistisk univers, som tager et relevant emne op og giver det en undertone af humor og kærlighed. Det er sådan en bog, som man altid lige ville kunne tage fat i, hvis man har brug for en stille og rolig kærlighedsbog, som ikke er for kompliceret, og derfor ved jeg også, at jeg kommer til at læse den igen på et tidspunkt. Jeg kan kun håbe, at vi kommer til at se mere fra forfatteren.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code