“Mere end venner” af Monica Murphy

Mere end venner

Original titel: More than friends
Forfatter: Monica Murphy
Serie: Friends
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 300
Oversat af: Sarah Louise Pedersen
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 27. februar 2018

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret

Jeg havde glædet mig helt vildt til at læse ‘Mere end venner’, og da jeg var kommet godt ind i bogen, levede den bestemt også op til mine forventninger.

streg

Resumé

Amanda Winters er begyndt på et nyt liv, efter at have fundet sin kæreste sammen med sin bedsteveninde. Hun har fået nye venner, nyt arbejde og nye interesser. En af interesserne er den lækre Jordan Tuttle, som er en sexet, rig og meget populær fyr på fodboldholdet. Han virker meget interesseret i hende, selvom hun ikke kan forstå hvorfor. Men på trods af hendes bange anelser, åbner hun sit hjerte for ham, og hun lærer ham bedre at kende og opdager, at han ikke er så perfekt, som han ser ud til at være. Men hun ved, at det en dag vil være slut, og at han vil knuse hendes hjerte.

streg

Anmeldelse

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule forvirret, da jeg først startede med at læse ‘Mere end venner’. Jeg var sikker på, at jeg var begyndt på 2’eren, eller at der var sket en eller anden fejl, fordi jeg følte, at jeg manglede noget forhistorie. Det viser sig også, at der er en bog før ’Mere end venner’, som hedder ’Just friends’ på engelsk. Den omhandler dog Amandas nye veninde Oliva og Ryans forhold. Amanda og Jordan har altså kendt hinanden i lang tid, inden vi møder dem i ’Mere end venner’ og det er jo som sådan også okay, men de har så også haft en hyggestund i bogen inden, som jeg gerne ville have oplevet fra deres synsvinkler her i ’Mere end venner’. Jeg ved ikke, om det bliver beskrevet i ’Just friends’, men det virkede meget indforstået, så jeg tror, at jeg bliver nødt til at tage fat i ’Just friends’ og læse den også.

Nå, men efter at jeg var kommet ind i bogen, synes jeg faktisk rigtig godt om den, på trods af at jeg lige mangler en smule forhistorie, så kom jeg okay efter det. Jeg kan rigtig godt lide Amanda, selvom hun er en teenager med umodne tanker en gang i mellem. Hun virker meget sympatisk, fordi hun fremstår som en pige, der er meget nede på jorden. Vi følger mest Amanda, men en gang imellem får vi et indblik i Jordan, og det er virkelig godt. Jeg kan også rigtig godt lide ham, og det indblik man får i ham er rigtig godt, fordi det viser, at der er mere gemt i ham, end man lige regner med. Jeg glæder mig meget til at finde ud af helt præcist, hvordan hans hverdag og tanker ser ud, og ikke mindst hvad han skjuler, fordi det kun er et mindre indblik, vi får i ’Mere end venner’.

Derfor glæder jeg mig meget til at læse ’For evigt’. Når man læser titlen, håber jeg selvfølgelig, at det betyder for evigt for Amanda og Jordan. De har en rigtig god kemi, og man kunne heller ikke lade være med at forelske sig lidt i Jordan, når han viser sine følelser overfor Amanda, eller når han skrive dagbogsnotater som Romeo. ’Mere end venner’ foregår i det typiske High School miljø med fodbold, drama og intriger. Jeg må sige, at jeg rigtig godt kan lide det univers, og nogle gange kunne jeg godt selv tænke mig at have fået High School oplevelsen.

Jeg kan helt sikkert anbefale ’Mere end venner’, fordi det er et fantastisk univers og vi får indblik i 2 hovedpersoner, som jeg synes var interessante, og som man kunne relatere sig til. Man skal dog lige kunne komme sig over, at man ikke har alle oplevelserne og forhistorien på deres forhistorie.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code