“Midnatsjuvelen” af Richelle Mead

midnatsjuvelen

Original titel: Midnight Juvel 
Forfatter: Richelle Mead
Serie: Det glitrende hof
Oversat af: Stine Holt Jensen

Genre: Ungdomsroman
Sider: 472
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 1. december 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

Jeg har glædet mig som et lille barn til at læse ’Midnatsjuvelen’, og den levede op til alle mine forventninger, og mere til.

streg

Resumé

Mira er ikke som de andre piger ved det glitrende hof. Hun vil nemlig slet ikke have en del af alt luksussen, men bare finde sin bror, så hun kan købe ham ud af sin kontrakt og derefter købe sig ud af sin egen. Hvis det viser sig, at hun skal gifte sig for at opnå dette, er hun ikke bange for dette. Hun er nemlig ikke bange for noget, som kan redde hendes bror. På rejsen møder hun den gådefulde og utilnærmelige Grant Elliot, som viser sig at være hemmelig agent, og Mira får hurtigt sin fod indenfor denne verden, hvor hun håber at kunne drage en fordel, for at redde sin bror. Hvad hun ikke regnede med, var at det ville slå gnister mellem hende og Grant, men hvad ville konsekvenserne af deres kærlighedsaffære ikke være?

streg

Anmeldelse

Jeg har virkelig glædet mig til at læse videre i ’Det glitrende hof’, lige siden jeg læste den sidste side i den første bog. Jeg var helt vildt med universet, som vi bliver præsenteret for og meget nysgerrig på hvad Mira’s historie er, fordi den hele vejen igennem ’Adorias diamant’ virker så mystisk og gådefuld og dette gjorde, at mine forventninger var rigtig høje i ’Midnatsjuvelen’. Heldigvis blev alle mine forventninger indfriet. Vi får nemlig Miras historien helt tilbage fra begyndelsen, og nogle af elementerne fra den første bog var til stede, men denne gang fra Miras synsvinkel, så selvom at man kendte meget af indholdet, var det som at læse en helt anden bog.

Jeg kan rigtig godt lide Mira. Hun er eventyrlysten, modig, stræk og rigtig klog. Det er helt sikkert en fornøjelse at læse hendes tanker hele bogen igennem. Jeg var også rigtig nysgerrig på Grant og på mystikken, som omgiver ham. Det var også rart at få lov til at se Adelaide og Cedrics kærlighedsforhold udvikle sig igen, med den viden man har fra den første bog. Det gjorde helt sikkert også, at jeg havde meget stor lyst til at læse deres historie igen.

’Midnatsjuvelen’ var en anderledes læseoplevelse i forhold til ’Adorias diamant’, da vi er meget mere ude i byen og på nogle farefulde ture, hvor Mira kæmper med hvad der er rigtig og forkert, så hun kan samle penge ind til at kunne befri sin bror fra sin arbejdskontrakt. Jeg kunne rigtig godt lide kompleksiteten i denne omgang, i forbindelse med at Mira bliver indblandet i Agenturet og skal hjælpe med at løse en problemstilling i Adoria. Hun har nemlig en perfekt mulighed, da hun i forbindelse med det gitrende hof kommer ud til en masse forskellige spidser i byen.

Ligeså vild med den første bog i ’Det glitrende hof’, er jeg med den anden bog. Jeg synes det er et fantastisk univers, og jeg bliver fanget lynhurtigt fanget af det hele og kan på ingen måde lægge bogen fra mig. Jeg kan kun anbefale alle at tage fat i denne serie. Der er lidt for alle, kærlighed, spænding, kampe og humør. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre i serien, og håber fortsættelsen er på trapperne.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code