“Midnatspigen” af Melissa Grey

Midnatspigen

Originaltitel: The Girl at Midnight
Forfatter: Melissa Grey
Oversat af: Randi Bjerre Høfring
Serie: Fjer og Flammer
Genre: Ungdomsbog, fantasy, serie
Udgivelsesdato: 6. oktober 2016
Sidetal: 393
Forlag: Alvilda

DUO stjerner 4

 

 

 

Jeg har faktisk fået oparbejdet mig en hel del forventninger til ’Midnatspigen’, især da jeg læste bagsiden på bogen, og selvom den var god, så levede den ikke helt op til opbyggede forventninger.


streg

Resumé

Den 17årige Echo lever en speciel tilværelse. Hun er menneske, men føler sig tættere forbundet med avicernerne, som er et folk med fjer i stedet for hår og som har en stærk magi. Hun betragter sig selv som forældreløs og hendes nærmeste venner er avicenere. Avicernerne har siden tidernes morgen været i evig krig med ildfolket drakharianerne. Echo får til opgave at finde en legendarisk ildfugl, som ifølge myten kan skabe fred – en mission som kan få fatale konsekvenser, hvis ildfuglen ender i de forkerte hænder.

streg

Anmeldelse

Jeg ved faktisk ikke hvordan det lykkedes mig, at få så store og høje forventninger til ’Midnatspigen’, men jeg tror umiddelbart at det skyldes de roser som bogen har fået på bagsiden af bogen. Disse kan dog også være en betegnelse for hele serien, og hvis det er tilfældet, kan jeg dog også se, at de kan gå hen og leve op til deres ord. Men igen, vi har jo forskellige meninger og smag.

Echo er en stærk kvindelig karakter, som jeg rigtig hurtigt følte sympati for, og det tog ikke mange sekunder før hun var inde under huden på mig. Hun er en fighter helt ind til benet, og samtidig så skrøbelig og genert. Jeg kan rigtig godt lide at hun indeholder begge dele, da det gør det lettere at identificere mig med hende. Jeg føler i hvert fald til tider, at jeg er lidt af begge dele.

Efter de afsløringer som kom frem til sidst i ’Midnatspigen’ har jeg også fået en stor lyst til at læse videre på serien. Jeg kan rigtig godt lide, at forfatteren overrasker i nogle tilfælde, selvom jeg kunne regne andre ting ud. Når det er sagt, så synes jeg dog serien har poteniale, hvilket også er grunden til, at jeg må læse videre og finde ud af hvad der sker videre med Echo og hendes flok, som hun får opsamlet. De er virkelig en interessant og sjov forsamling, som jeg nød at tilbringe tid sammen med.

Jeg føler dog, at jeg mangler rigtig meget viden endnu om dette univers. Det ligner overhovedet ikke noget jeg kender fra andre bøger med deres fejr og lidt fugleskikkelse og også ildfolket. Dette håber jeg at få mere viden om i den næste bog. Men hvis du er til en anderledes fantasybog, kan jeg helt klart anbefale ’Midnatspigen’, som er et frisk indput til de fantasybøger, man har læst en del af efterhånden, men som man stadig elsker.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code