“Mig og Earl og den døende pige” af Jesse Andrews

Mig og Earl og den døende pige

Original titel: Me and Earl and the Dying Girl
Forfatter: Jesse Andrews
Oversat af: Ninna Brenøe
Forlag: People’s press
Genre: Ungdomsbog
Sider: 308
Udgivelsesdato: 1. oktober 2015

DUO stjerner 4

 

 

 

’Mig og Earl og den døende pige’ fortæller en historie om, hvordan to drenge tvinges til at blive venner med en pige fra skolen, som er ramt af leukæmi, og tager dermed et hårdt og skræmmende emne op, men holder tonen munter.

streg

Resumé

Greg er 17 år og er på sidste år i Highschool. En dag bliver hele hans liv bare lige ødelagt. Hans mor beder ham og hans bedste ven, Earl Jackson, om at blive venner med en leukæmi ramt pige fra deres skole. Og de hader det. Greg føler at hun ødelægger deres liv. Men hvem ved, måske kan en syg pige gå hen og blive en dødgod ven i det lange løb.

streg

Anmeldelse

’Mig og Earl og den døende pige’ er fyldt med sort humor og sjove replikker og nogle dele af bogen er lavet som et manuskript, nedskrevne dialoger og punkt lister.

Den var egentlig ret okay. Men jeg må ærligt tilstå, at det er endnu en John Green efterligning. Den bringer følelserne frem og den er ret okay, når du ser på den som en helhed. Men den minder ALT for meget om John Greens bøger.  Den virker lidt til at være et mix af ’Paper towns’ og ’En flænge i himlen’.

Personerne er dog det, der gør at bogen bliver trukket lidt op. De er nemlig ret originale og gennemgår hver især en fed transformation igennem bogen. Det var i hvert fald, hvad jeg oplevede, da jeg læste den.

’Mig og Earl og den døende pige’ er værd at læse, men den mangler dog en del for at kunne få 6 stjerner, da det ville have givet den mere, at være lidt mere sin egen og mere original, hvor den fremstod lidt som en kopi af andre bøger sat sammen.

streg

Skrevet af Fie Jennifer Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code