“Mig uden dig” af Kelly Rimmer

Mig uden dig

Original titel: Me without you
Forfatter: Kelly Rimmer
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 348
Oversat af: Bente Wissing Brøndum
Udgivelsesdato: 5. februar 2016

5,5 DUO


 

 

Denne bog har det hele! ’Mig efter dig’ var et glædeligt gensyn med Australien til Sydney og Manly, hvor jeg selv har været i forbindelse med en jordomrejse.

streg

Resumé

Callum og Lilah kunne ikke være mere forskellige. Hun er miljøforkæmper og han arbejder indenfor markedsføring og PR. Han bruger meget tid på sit udseende og hun render rundt uden sko på. Alligevel bliver de tiltrukket af hinanden og kærligheden mellem dem vokser. En dag kan Lilah dog ikke længere se bort fra, at sygdomstegnene er kommet tilbage…

streg

Anmeldelse

Jeg var i Australien i forbindelse med en jordomrejse for godt tre år siden, så for mig var det et glædeligt gensyn at være tilbage i Sydney og Manly og samtidig kunne genkende nogle af stederne fra bogen. Dette gjorde også at historien virkede så ægte og realistisk, for jeg følte virkelig at jeg var der, hvor karakterne befandt sig.

’Mig uden dig’ tog mig med på en rejse ud i kærligheden og at få det bedste ud af livet. Det er en utrolig god historie forfatteren, Kelly Rimmer, har fået strikket sammen og jeg nød at tilbringe min tid sammen med Lilah og Callum, og se hvordan deres kærlighed bare blev større og større.

Kapitlerne skifter synsvinkel mellem Callum og Lilah. Selve handlingen får man fra Callums synsvinkel, mens når det er Lilah, er det dagbogsskriverier omkring hvad der er sket tidligere i hendes liv og hendes tanker og følelser. Dette fungerede utroligt godt, da de huller man har efter at høre om selve handlingen fra Callums side, bliver der fulgt op på i Lilahs kapitler. Derudover viste det sig, at der var i grund til at bogen var delt op på denne måde, som du vil finde ud af i slutningen af bogen.

Jeg havde læst en del om denne bog inden jeg fik den, og jeg frygtede derfor på forhånd hvornår grædefasen ville opstå, da jeg vidste fra andre, at det kunne man næsten forvente ville ske. Og hold nu op, hvor fik den tårerne til at trille. Jeg kunne slet ikke stoppe igen, og sad nok og græd igennem de sidste 50 sider, og endte med våde ærmer efter at tørre alle tårerne væk. Jeg elsker når en bog rammer mig så dybt!

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at jeg kun sidder tilbage med de varmeste anbefalinger til andre om at få den læst. Jeg tror dog at man skal være fra 18 og opefter, for at den vil få den fulde effekt, da karakterne befinder sig i slutningen af trediverne, og derfor heller ikke selv er helt unge. Det stoppede dog ikke mig, og jeg nød hvert minut.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code