“Min indtil midnat” af Lisa Kleypas

Min indtil midnat

Original titel: Mine Till Midnight
Forfatter: Lisa Kleypas
Serie: Hathaway
Genre: Historisk roman, erotik
Sider: 334
Oversat af: Signe Lyng
Forlag: Pretty Ink.
Udkom: 14. juni 2016

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

’Min indtil midnat’ tog mig med storm! Jeg blev virkelig fanget af hovedpersonerne og kunne slet ikke lægge bogen fra mig igen.

streg

Resumé

Amelia Hathaway og hendes søskende modtager en uventet arv, som gør at de stiger i de selskabslige rækker. Amelia har svært ved at holde styr på alle sine søskende, samtidig med at hun skal navigere sig indenfor de fornemme kredse. Dette bliver straks sværere, da hun møder Cam Rohan. Han er smuk, rig og sigøjner og hjælper hende med at finde sin bror. De mærker begge to hurtigt et begær og en tiltrækning for hinanden – men er dette nok til at føre til et ukonventionelt arrangement som ægteskab?

streg

Anmeldelse

Jeg havde rigtig store forventninger til ’Min indtil midnat’, inden jeg gik i gang med den. Dette havde jeg, fordi jeg har læst Lisa Kleypas serie ’Wallflowers’, som jeg virkelig elskede. Derfor håbede jeg at serien ’Hathaway’ ville kunne fange mig ligeså meget som den anden serie. Heldigvis blev alle mine forventninger indfriet. Jeg blev fanget med storm og kunne slet ikke lægge bogen fra mig, da jeg simpelthen bare blev nødt til at fortsætte med at læse om hovedpersonerne, som jeg var helt vild med og måtte følge.

En ting som jeg rigtig godt kan lide ved bøgerne af Lisa Kleypas er, at mange af hendes karakterer fortsætter i de andre bøger. Det er super spændende og dejligt at møde mange af de personer, som man bare elskede i de andre bøger. Hovedpersonerne Amelia og Cam fangede mig også meget, og jeg kunne lide at høre fra dem begge. Man følger mest Amelia, og jeg kunne godt lide at hun var jordnær og at hun aldrig lagde skjul på, hvad hun følte, eller hvad der virkelig betød noget for hende. Cam får man også lov til at følge i bogen, og man kunne tydelig mærke sigøjnertilværelsen fra ham og dette interesserede mig meget, samtidig med at han fremstod mystisk og som en god mand.

Jeg er blevet meget fanget og begyndt at elske genren historisk romance, fordi jeg kan godt lide at leve mig ind i den verden, hvor der er store fester og lige så store kjoler. Her formår forfatteren Lisa Kleypas også at lave nogle flotte og farverige beskrivelser af, hvordan det hele ser ud og hvad der sker, så man på ingen måde mangler noget, og man kan virkelig leve sig ind i universet, som hun præsentere for os.

Jeg kan slet ikke andet end at anbefale ’Min indtil midnat’ og andre bøger fra Lisa Kleypas, da hun lukker dig ind i et univers, som du på ingen måde har lyst til at forlade igen og personer, som du har lyst til at blive ved med at følge. Bogen tog mig uden tvivl med storm, og jeg blev fanget med det samme.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code