“Mit Lyserøde Liv – En overlevelseshistorie” af Vibeke Bækkelund Lassen

Mit lyserøde liv

Original titel: Mit Lyserøde Liv – En overlevelseshistorie
Forfatter: Vibeke Bækkelund Lassen
Forlag: Gyldendal
Genre: Ungdomsbog
Sider: 214
Udgivelsesdato: 12. januar 2017

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

’Mit lyserøde liv – en overlevelseshistorie’ er en smuk og rørende selvstændig fortsættelse til ’Mit lorteliv’.

streg

Resumé

Clara er stadig ved at komme over sorgen over at miste sin mor. Om natten drømmer hun om zombier og om dagen er det næsten værre, for hun skal håndtere forholdet til sin far og hans nye perfekte familie og sine følelser for Charlie, som er kommet videre i livet. Clara er nødt til at finde vejen tilbage til sit liv og tillade sig selv at elske og drømme igen.

streg

Anmeldelse

Jeg blev rigtig positivt overrasket over ’Mit lyserøde liv – en overlevelseshistorie’. Jeg havde læst bagpå at det var en selvstændig fortsættelse til ’Mit lorteliv – en kærlighedshistorie’ og jeg tænkte faktisk, at det måtte være en fejl, for jeg synes sjældent at selvstændige fortsættelser helt kan ramme plet, men det gjorde den her godt nok! Jeg synes faktisk at den var endnu bedre end ’Mit lorteliv – en kærlighedshistorie’. Der er mange grunde til hvorfor jeg synes den var bedre, selvom de dog begge var helt fænomenale.

En af de ting som gjorde ’Mit lyserøde liv – en overlevelseshistorie’ bedre, var at Vibeke Bækkelund Lassen gik mere i detaljerne med tingene. Man fik et bedre overblik over hvad der skete og man kom dybere ind i tankerne hos Clara, hvilket var et stort plus eftersom at det manglede lidt i den første bog. En af de ting som gjorde den lidt mere attraktiv, var også at man kom videre i livet med Clara og at flere af de ting, som havde ligget og luret under overfladen, kom op og fik luft og at de ting havde haft en større indvirken på Clara end man umiddelbart skulle tro. En anden ting som bogen klarede godt, var at vise den vilde side af Clara. Af alle de ting som havde påvirket hende, fik hende til at tage nogle beslutninger, som måske var mere overdrevne og voldsomme, end dem hun normalt ville have taget. Bogen viste rigtig flot hvad der kan ske i de scenarier, hvor man er alene og føler sig efterladt, samt hvor lidt der skal til for at skubbe til den grænse.

En af de ting som til gengæld trækker en smule ned, er at det går meget hurtigt i bogen. Et par uger kan fylde et par sider og selvom tiden selvfølgelig er en stor faktor når det kommer til sorg, får man lidt et urealistisk billede over hvor lang tid der går, før Clara kommer på rette køl igen og får det godt igen.  Det er en negativ ting, fordi at man skal forstå, at sorg ikke er noget der hurtigt går over af sig selv, men derimod er noget der tager tid og det virker ikke som noget Vibeke Bækkelund Lassen har lagt særligt stor vægt på.

Jeg giver bogen 6 stjerner, fordi at den fortæller en masse som kan være vigtigt at få ud i debatten omkring sorg og selvmord, og fordi at den er glimrende skrevet og formidler en masse information på en gennemskuelig måde.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code