“Mitfordmordene – mysteriet på Asthall Manor” af Jessica Fellows

mitfordmordene

Original titel: The Mitford Murders
Forfatter: Jessica Fellows
Genre: Skønlitteratur
Oversat af: Kirsten Heltner

Forlag: Politikens forlag
Sider: 400
Udgivelsesdato: 16. marts 2018

 

 


Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret

’Mitfordmordene’ er helt klart den nye bog for fans af Downton Abbey og Jane Austen. Drama, kærlighed, historie og det skønne England; så bliver det ikke bedre.

streg

Resumé

Året er 1920 og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, en by som er hårdt mærket efter den netop overståede verdenskrig. Louisas redning bliver ansættelsen hos familien Mitford på Asthall Manor i Oxfordshire. Men da sygeplejersken Florence Nightingale Shore, der er guddatter til sin berømte navnesøster, myrdes på toget til Hastings, husker Louisa, at hun har set noget i det tog, der måske har betydning. Hurtigt bliver Louisa og den ældste søster Nancy viklet ind i en mordgåde, som er lige så spændende, som den er farlig.

streg

Anmeldelse

’Mitfordmordene’ er først og fremmest den bedste nye serie til dem, som elsker historiske dramaer, som Downton Abbey og alt fra Jane Austen. Bogen har lige dele historisk viden, nysgerrigheden som kun findes hos unge kvinder, forelskelser der slår benene væk under dig, og et godt mord at undre sig over.

Den første bog i serien starter lidt tungt, og meget kliche agtigt ud. Flere af handlingerne og plottet i de første par kapitler er alt for fordomsfulde og klichefyldte; man kan næsten gætte sig frem til, hvad der sker nu, og det er bestemt ikke interessant, for det viser lidt af forfatterens evner. Når man så til gengæld lige er kommet over den hårde start, så begynder historien virkelig at folde sig ud. Personerne begynder at fylde mere, og de bliver langt mere interessante og selvstændige end førhen. Der opstår små romancer, som får det til at krille hos en i maven, fordi det virker så oprigtigt og uskyldig, som noget jo kun kan være i den tidsperiode.

Selve mordet bliver omdrejningspunkt for en stor del af fortællingen, men den fylder ikke så meget at bogen bliver til en krimi, tværtimod. Mordet bliver brugt som et godt redskab til at få personerne til at mødes med hinanden og vise det historiske perspektiv på en til dels dybdegående måde, så man oplever verden som de gjorde, men uden at det bliver faglitteratur.

Bogen får 4 stjerner, fordi at selvom den er rigtig god og fænger godt mange steder, så er indledningen simpelthen for klichefyldt, og det er virkelig en skam at forfatteren ikke gik tilbage og redigerede lidt i det, for hendes evner kommer virkelig til syne efter den hårde start. 

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code