“Mod nye stjerner” af Kate Ling

Mod nye stjerner

Original titel: The truth of different skies
Forfatter: Kate Ling
Serie: Ventura
Genre: Ungdomsbog, science fiktion
Sider: 320
Oversat af: Johnnie Mccoy
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesdato: 3. oktober 2018

DUO stjerner III

 

 

Tak til Gads forlag for anmeldereksemplaret

Jeg må faktisk indrømme, at jeg blev lidt overrasket over, at vi ikke mødte Seren og Dom igen, men i stedet nogle nye hovedpersoner. Jeg endte med at blive glad for det, selvom at jeg havde blandede følelser for bogen til sidst.

streg

Resumé

Beacon vil gerne opleve noget. Hun føler sig fanget, da hun aldrig har været udenfor byen, som de bor i, men hun har ingen penge. Hun ser dog en mulighed for at opleve noget andet, da hun ser et forskerprogram, hvor man sendes ud i rummet. Der er brug for 300 deltagere, og Bea satser alt på at blive en af dem, for at komme væk fra sin tilværelse. Men der var en ting, som hun slet ikke havde regnet med skulle ske inden – nemlig at blive stormende forelsket.

streg

Anmeldelse

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt havde været så observant, da jeg så, at der kom en bog mere i ’Ventura serien’. Jeg vidste bare, at den skulle jeg læse, og jeg havde faktisk ikke helt læst bag på bogen, fordi jeg bare gerne ville overraskes omkring den dejlige serie. Men jeg blev da overrasket, da jeg fandt ud af, at det slet ikke handlede om vores kendte hovedpersoner Seren og Dom. Men da jeg lige var kommet mig over chokket, tænkte jeg, at det måske var meget godt.

En af grundene til at jeg alligevel syntes det var en meget god idé var, fordi at vi kom tilbage til jorden, inden at Ventura var kommet op i rummet mange år fremme. Så derfor synes jeg, det var meget spændende at høre om denne verden, som helt sikkert er en verden i forfald og en verden fuld af død og ødelæggelse. En anden grund til, at jeg tænkte, at det var fint var, at jeg ved første øjekast rigtig godt kunne lide Bea og de andre personer, som vi møder, særligt Jam. Men jeg må indrømme, at jeg kom lidt i tvivl omkring Bea, jo længere vi kom ind i bogen.

Jeg vil særligt sige, at lige i midten af bogen kunne jeg bestemt ikke lide hende. Hun tager nogle dumme valg, og hun er virkelig blind, og jeg fik bare sådan lyst til at ruske i hende hen ad vejen. Men hun er stadigvæk viljestærk og meget modig, og dette kunne jeg rigtig godt lide ved hende. Jeg kunne godt have tænkt mig at se mere til Jam, fordi han virker som en person, der let blev glemt og derfor kunne jeg godt have tænkt mig et indblik i ham.

En af grundene til, at jeg blev lidt i tvivl omkring min mening af ’Mod nye stjerner’ var på grund af slutningen. Den giver helt sikkert mening, og jeg kan forstå mange af punkter til beslutningen om det, men for søren, hvor ville jeg ønske, at den var anderledes. Og jeg har egentligt mange spørgsmål om, hvordan denne bog helt har noget med de andre bøger at gøre, og hvad der kommer til at ske fremover, både for Bea og for Seren og Dom. Men det håber jeg da, at jeg kommer til at finde ud af, forhåbentligt inden længe. Jeg synes at Kate Ling skriver virkelig fængslende, så jeg glæder mig til at læse mere.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code