“Mørke vande” af Jennifer Donnelly

Mørke vande

Original titel: Dark Tide
Forfatter: Jennifer Donnelly
Serie: Vandflammens Saga
Genre: Fantasy, ungdomsroman
Sider: 393
Forlag: Alvilda
Oversat af: John Lysmand
Udgivelse: 1. oktober 2016

5,5 DUO

 

 

 

Jeg er virkelig begyndt at elske denne serie og ser frem til at læse videre. Mørke vande var ingen undtagelse. Jeg følte at jeg kom tættere og tættere på hovedpersonerne og blev mødt af en masse kærlighed og lukket ind i et hyggeligt univers.

streg

Resumé

Serafina er nu blevet leder af modstandsgruppen ”De sorte finner”. Hun kæmper hårdt for at sabotere sin fjende og samle veninderne til den svære kamp.  Ling er blevet fanget af Rafe Mfemes og har opfanget en stor hemmelighed, hvor hun gør alt hvad hun kan for at nå frem til de andre. Becca mødes med Astrid og gennem en rejse lærer hun hende at kende, samt får et indblik i hendes hemmeligheder. Mahdi har også sine problemer efter trolovelsen med Lucia Volerno, når han skal leve dobbelt liv. Der er meget, som står på spil både for alle havfruerne og for deres venner og familier.

streg

Anmeldelse

Jeg elsker virkelig denne serie. Jeg bliver ved med at synes, at den er lige god hele vejen igennem. Dette tror jeg har noget at gøre med, at jeg føler hele vejen igennem, at det er en stor bog som jeg læser, fordi bøgerne er gode til at slutte og starte det samme sted. Dette gør, at jeg ikke føler, at jeg går glip af noget med handlingen eller personerne, som man følger. Der er også en masse spænding i bogen. Jeg føler ikke at bogen på noget tidspunkt står stille og dette kan godt gøre det svært at følge med til tider, men også spændende og interessant, som betød at jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig.

En af grundene til at jeg ikke følte, at bogen stod stille på noget tidspunkt, tror jeg skyldtes, at man hele tiden skifter mellem de forskellige havfruers synspunkt, så man hele tiden kan følge med i, hvad der sker. Det kan være forvirrende til tider, men alligevel følte jeg, at forfatteren havde en eller to havfruer i tankerne, som det var meningen, at vi skulle følge mest, så man kunne få lov til at lære dem bedre at kende. Dette var virkelig dejligt, fordi jeg følte, at jeg manglede at lære nogle af de andre personer at kende. For eksempel Astrid manglede jeg noget indsigt i, som jeg fik og dette var rigtig rart.

Jeg kan super godt lide at man hele vejen igennem får lidt kærlighed med i handlingen. De forskellige havfruer kommer ud for lidt af hvert, men heldigvis kommer der også kærlighed med i billedet og dette var godt, fordi det er altså bare noget, som for mig får en bog lidt højere op og lettere igennem. Det er simpelthen både kærlighed på tværs af væsner og landegrænser. Det er noget, som jeg glæder mig til at høre en afslutning på i næste bog, hvordan havfruernes kærlighedsliv kommer til at foregå, nu når serien kommer til den sidste bog.

Ligesom når jeg har læst de andre bøger i serien, glæder jeg mig altid til at læse videre. Næste bog kommer så til at være den sidste i serien, af hvad jeg kan se indtil videre.. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det nogensinde skal ende for havfruerne, men også for verden som man befinder sig i. Jeg er meget spændt på hvordan forfatteren vil binde en sløjfe, omkring alle de løse ender som bøgerne har åbnet op for. Jeg er næsten sikker på, at det kommer til at være en hæsblæsende slutning.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code