“Mørkets sangfugl” af Marie-Louise Rønning

Mørkets sangfugl

Original titel: Mørkets sangfugl
Forfatter: Marie-Louise Rønning
Serie: Skaberens våben
Genre: Fantasy
Sider: 422
Forlag: DreamLitt
Udgivelsesdato: 31. maj 2018

DUO stjerner III

 

 

 

 

 

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplaret

Det var super lækkeret at være tilbage i universet og få lov at følge hovedpersonerne igen. Jeg vil sige at jeg så en stor udvikling ved Victoria som gjorde at jeg begyndte virkelig at holde af hende.

streg

Resumé

Victoria har fået nogle svar på hvem og hvad hun er. Men dette er også noget som bringer ofre, og det har bragt kærligheden ind i hendes liv. Matthew skal også træde i karakter, og kan ikke længere flygte fra sandheden om sine forældres død. Derfor skal han også finde sin egen rolle i kampen, kigge på alliancerne i Rådet, og finde ud af, hvem der vil hjælpe ham i sidste ende. Victoria er også fast besluttet på at kæmpe, finde sin retmæssige plads i Rådet og finde det eneste våben, der kan udslette Den sorte Heks. For at kunne det, har hun brug for hjælp og støtte, men hvad sker der, når fortiden pludselig banker på døren?

streg

Anmeldelse

Jeg glædede mig faktisk til at komme i gang med ’Mørkets sangfugl’, efter at have læst den første bog af Marie-Louise Rønning. Jeg glædede mig til at møde Matthew og Will igen og selve universet. Jeg blev rigtig betaget af historien i den første bog, og dette fortsat skam også i den anden bog. Jeg kan rigtig godt lide, at vi i denne bog bevæger os endnu længere ind i Rådet og den opbyggende krig, som ulmer i baggrunden. Optrapningen som sker i denne bog, gjorde bestemt også sit for, at jeg glæder mig for at læse videre i serien.

Jeg havde et lille problem med Victoria i den første bog. Jeg synes, hun var meget selvoptaget og egoistisk i sin tankegang. Jeg kunne rigtig godt lide Matthew og Will, og dette kunne jeg helt sikkert fortsat i ’Mørkets sangfugl.’ Men jeg må indrømme, at i denne omgang blev jeg faktisk positivt overrasket over Victoria. Jeg synes hun var meget mere behagelig at følge, fordi jeg følte, at hun havde et langt større indblik i sig selv, sine fejl og mangler, og var på den måde meget mere realistisk og mere omgængelig.

Der sker rigtig meget i bogen, og jeg vil sige, at spændingen er i højsædet. Nogle gange var det lidt svært at helt finde rundt og forholde sig til de forskellige racer, og hvordan det nu lige var med dem, og hvilken side de stod på. Men jeg synes så til gengæld kun at det var fedt, at man fik siderne af det hele med, og jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske, fordi jeg har en fornemmelse af, at vi får endnu større indblik i det hele.

Jeg kunne rigtig godt lide, at vi ikke kun følger en person. Vi følger både Victoria, Matthew og Will og det fungerer rigtig godt, og det er med til at øge til spændingen. Jeg kan helt sikkert anbefale, at man tager fat i ’Mørkets sangfugl’, fordi den fortæller en spændende kærlighedshistorie med et lækkert univers fyldt med fantasy.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code