“Mordet på en havfrue” af A.J. Kazinski og Thomas Rydahl

mordet på havfrue

Original titel: Mordet på en havfrue
Forfattere: A.J. Kazinski og Thomas Rydahl
Genre: Krimi
Sider: 416
Forlag: Politikens forlag

Udgivelsesdato: 6. september 2019

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret

En fantastisk fortælling om en mand, som så mange kender fra eventyrerne, der vises fra nye vinkler.

streg

Resumé

I København anno 1830-40 er byen plaget af sygdom og fattigdom, politisk grøde og spændinger mellem samfundslagene. Da H.C. Andersen bliver anklaget for et bestialsk mord, må han derfor selv forsøge at opklare mysteriet bag for ikke at blive dømt.

streg

Anmeldelse

Som enhver anden dansker der er opvokset med H.C. Andersens eventyr, var det med stor spænding og skepsis, at bogen blev endevendt fra start til slut. Frygten for at H.C. Andersen blev udstillet på negativ vis var stor, men blev hurtigt fejet til side af forfatternes skarpsindige opbygning af hans karakter og hans rolle i historien. Både med brugen af hans papirklip og hans evne til at gøre ting levende og smukke ved hjælp af hans smukke evne til at fortælle eventyr.

Historien tager udgangspunkt i et tidspunkt i H.C. Andersens liv, hvor man ingen dokumentation har for hans færden, hvilket i sig selv et er genialt udgangspunkt. Mængden af andre karakterer er lille, men passer fint ind i en fortælling, hvor man kun havde sig selv og sine kære nær én. Det er utroligt spændende at følge dagligdagen igennem det gamle København og komme helt tæt på en hverdag, der ligger så langt fra en.

Krimidelen er meget tydelig i starten af fortællingen, hvor det begynder klassisk med et mord, men thriller delen træder utroligt meget i karakter i slutningen, hvor der kommer et plottwist, som jeg ikke havde set komme igennem hele fortællingen. Det var helt fantastisk og kærkomment, for sådan en drejning er det måneder siden, jeg sidst har set.

Bogen afsluttes med en næsten perfekt slutning, som virkelig skærer i hjertet, men som samtidig er så utrolig rammende for historien og H.C. Andersen. Bogen både starter ud med H.C. Andersen og slutter med manden selv på hans helt egen måde. Bogen får 6 stjerner, fordi den formår at tage en død person, gøre ham levende og inkorporere de vigtigste elementer, vi kender ham for. Papirklip og eventyr, og resten er, som bekendt, historie.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code